Sidst på eftermiddagen tog jeg en runde omkring Vejlen på Tåsinge… Der var overraskende godt med vadefugle, især mange klire, hvor især 3 Sortklire i fuld sommerdragt tog kegler. Vadefuglene blev noget urolige når en af de mange kraftige regnbyger kom forbi og fløj meget omkring. En adult Rovterne benyttede også en pause i regnen til at stikke af og forsvandt i høj højde mod vest. Der var dukket endnu en Sølvhejre op i dag så der således var 2 fugle at nyde. De to fugle gik en kort overgang sammen, og det var interessant at se forskellene i benfarven. Den nye fugl havde meget mere grønlige ben end fuglen fra den 29. juli 2021 samt mindre sort på overnæbbet.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Sølvhejre. Den nye fugle, altså fugl nr. 2 havde mere grønlige ben samt mindre sort på overnæbbet end fugl nr. 1 fra den 29. juli 2021. Vejlen den 31. juli 2021.
Sølvhejre. Her ses fugl nr. 1. Bemærk de forskelle som er omtalt under fugl nr. 2 på første billede. Vejlen den 29. juli 2021.
Sølvhejre. Endnu et foto af fugl nr. 2. Vejlen den 31. juli 2021.