FØRSTE FUND AF EN CACTUS PÅ SELVE FYN VED RINGE SØ ? DEN 3. MARTS 2021.

Søndag den 28. februar 2021 tjekkede jeg Ringe Sø for at se om der var lidt måger inde… Ret hurtigt spotter jeg den faste 3k Kaspiske Måge med et ben…. I  den anden ende af søen ser jeg en 1. vinter måge som i håndkikkerten ligner en Kaspiske Måge. Med lidt brød får jeg lokket den på vingerne, men allerede inden den når ned til mig ringer alarmklokkerne i mig da jeg høre dens grove stemme. En meget rungende lyd som ikke minder om en Kaspisk Måges stemme. Desværre har jeg ikke medbragte optageudstyret, men stemmen er grov og minder lidt om noget Svartbag. Undervingerne er også ret mørke og næbbet er mere formet som en Sølvmåges. Men flyvende virker jizzet overvejende som en Kaspisk Måge. Liggende er der også meget Kaspisk Måge over den, dog virker hovedformen mere som en mellemting mellem Sølvmåge og kaspiske Måge. Nakken er ret kraftig stribet og den er også for stribet på halsen til en typisk Kaspisk Måge. Alt i alt er der tale om en fin hybrid mellem Kaspisk Måge og Sølvmåge (Cactus). Tidligere i februar 2021 aflæste jeg en 3k Kaspiske Måge fra Polen i Ringe Sø som jeg endnu ikke har hørt fra, denne fugl var umiddelbart heller ikke helt ren ?. Men den er måske lidt mere bøvlet pt at kalde en sikker Cactus. Jeg tror fundet fra Ringe Sø kan være det første fund fra selve Fyn af en Cactus.  Jeg har dog set en hel del Cactus på Langeland igennem årene, særligt i 2020.

Tak til Hans Larsson for kommentering af fuglen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Cactus 1. vinter (2k) Ringe Sø den 28. februar 2021.

Cactus 1. vinter (2k) Ringe Sø den 28. februar 2021.

Cactus 1. vinter (2k) Ringe Sø den 28. februar 2021.

Cactus 1. vinter (2k) Ringe Sø den 28. februar 2021.