IGEN MANGE KASPISKE MÅGER DEN 10. DECEMBER 2020.

Jeg havde planlagt at jeg i dag ville nøjes med Spodsbjerg havn… Men da det var total tåget om formiddagen og der næsten ikke var en Måge i havnen udover 2 1k Kaspiske Måger som begge var gengangere, så blev kursen på “gps´en” indstillet på Bagenkop havn. Her var der ingen tåge, men fortsat temmelig gråt. Men der var heldigvis måger inde og imellem dem også en fin stak Kaspiske Måger som senere steg i antal da der kom et par kuttere ind senere på dagen. Samlet var der igen 8 Kaspiske Måger, men igen var det ikke de samme 8 som i går. Der var blandet andet 2 1k fugle, hvoraf den ene var ny, mens en anden dukkede op for første gang siden den 14. november 2020. Ellers var fordelingen følgende, 2 3k (de faste gengangere), 1 2k (genganger) og 5 1k (1 ny). Inden mørket faldt på nåede jeg lige en runde mere i Spodsbjerg havn, her kunne jeg finde 5 1k Kaspiske Måger, hvoraf 1 var ny. Samlet blev det altså til 13 fugle.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Denne 1k Kaspiske Måge har jeg registreret i begge havne og sidste gang var i Bagenkop havn den 14. november 2020, og i dag var den så atter tilbage. Bagenkop den 14. november 2020.

Siden juli 2020 har denne store 2k Kaspiske Måge opholdt sig i Bagenkop med undtagelse af et par korte lynvisit til Spodsbjerg. Bagenkop den 10. december 2020. 

En lidt sky 1k Kaspiske Måge som kun kort var inde og vende havnen. Spodsbjerg den 10. december 2020.