EN AF DE RIGTIGE GODE DAGE, HVOR ALT SPILLER ! DEN 9. SEPTEMBER 2020.

Der er bare dage der er bedre end andre og sådan en dag havde jeg fra sidst på aftenen i Spodsbjerg havn… Inden det blev godt måtte jeg dog vente i timevis på fugle og bedre vejr.. Men det var ventetiden værd, for sidst på eftermiddagen stoppede regnbygerne og det klarede op og solen brød igennem og det væltede ind med Kaspiske Måger henunder aften, hele 22 juvenile/1k blev det til !!. Og de havde en af de dage hvor de overhovedet ikke var bange eller nervøse for at stå total tæt på mig… Jeg var nærmest omringet til tider af kaldende og tiggende Kaspiske Måger !!! Ud af de 22 fugle kunne jeg presse 7 nye fugle, så der var altså godt med gengangere på denne smukke efterårsaften. Pludselig omkring klokken 18.30 landede der en juvenil/1k Baltisk Sildemåge lige foran mig… det viste sig det var samme fugl som jeg fandt her den 29. august 2020 og som jeg genfandt i Bagenkop den 31. august 2020… Hvor er det bare vildt at kunne følge et enkelt individ sådan og samtidig undres over hvor den er når når man ikke ser den. Stor tak til “mågeguderne” for at gøre 2020 til en fantastisk mågerejse, med masser af ny inspiration og tanker om hvordan de bevæger rundt omkring på Langeland. Om aftenen da jeg skulle til at køre hjem omkring klokken 20, væltede det rundt med Hvide Vipstjerter i store flokke i den nordlige del af havnen. Utroligt at se dem løbe rundt på asfalten og drikke vand af de små vandpytter, samlet har der rastet omkring 250 fugle !!. 

Aflæsninger af Kaspiske Måge: VLHK, VLCE, VLHJ,VLHT og P1R0.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Baltisk Sildemåge 1k.  Jeg blev atter overrasket over hvor lille den er i forhold til de andre måger, både Sølvmågerne og de Kaspiske Måger er rene kæmper sammenlignet med denne lille feminine måge. Spodsbjerg havn den 9. september 2020.

Kaspiske Måger i det sidste aftenlys. Spodsbjerg havn den 9. september 2020.