NY DAGSREKORD I SPODSBJERG HAVN OG STILLE DAG I BAGENKOP HAVN DEN 21. AUGUST 2020.

På en lidt grå dag med lidt spredte regnbyger tog jeg efter arbejde atter på mågetur. Bagenkop var næsten total tom for fugle, så der skulle kæmpes lidt for at få lidt Kaspiske Måger i notesbogen. Men på trods af stædighed blev det kun til 5 juvenile fugle og alle var gengangere og det samme var 2k Middelhavs- sølvmågen (VLHH) som atter var hjemme. Jeg så ingen af vores egne farvemærkede i dag i Bagenkop, dog var den juvenile polske fugl forsat på plads (P3R4). Men heldigvis var der rigtig mange fugle i Spodsbjerg, faktisk blev til ikke mindre end 23 fugle, hvilket atter betød ny dagsrekord for den lille havn. De juvenile var både her og der og alle vegne, her så jeg samlet 20 fugle og de 11 var nye !. De sidste 3 fugle var 2k fugle (1 ny, 1 fra den 17. august 2020 samt den vi ringmærkede den 12. august 2020). Samlet bød dagen på hele 11 nye fugle og det endda uden jeg fik en eneste i Bagenkop. Sidst på dagen fik jeg selskab af Kjeld Petersen og sammen nød vi de mange fugle samt aflæste en del Kaspiske Måger (VLCC, VLHL, VLHK som var juvenile plus 2k fuglen VLHT samt den juvenile polske fra i går P5B1). Med dagens fugle kom jeg helt op på 259/262 forskellige juvenile fugle og samlet har jeg i 2020 set 331/334 forskellige Kaspiske Måger på Langeland. 

Data og Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Bagenkop havn ialt: 196 Kaspiske Måger

Ad 4k+ 4k 3k 2k Juv/1k
8 2 5 12 31 138

Spodsbjerg havn ialt: 136 Kaspiske Måger

Ad 3k 2k juv/1k
1 2 10 123

Søndenbro ialt: 1 Kaspisk Måge

Juv/1k
1

Siø ialt: 1 kaspisk Måge

2k
1

En dagens mange Kaspiske Måger i Spodsbjerg havn den 21. august 2020.