ENDNU EN DAG MED MANGE JUVENILE KASPISKE MÅGER PÅ LANGELAND DEN 13. AUGUST 2020

For anden dag i træk var der utrolig mange Kaspiske Måger i især Bagenkop havn. Jeg havde Laila Neermann med til at hjælpe med at holde styr på dem og det var der virkelig brug for i dag, så stor tak herfra. Lidt sjovt var der kun juvenile fugle inde i dag, samlet blev det til hele 15 fugle, hvoraf der var hele 10 nye fugle til den samlede årstotal. Igen fik vi aflæst nogle af de Kaspiske Måger Kjeld Petersen og jeg fik fanget og farvemærket nogle dage tidligere. Dagens to aflæsninger var gul ring (VLHK) og (VLHM). Førstnævnte fugl var den der blev mærket i Spodsbjerg havn, hvor den forblev i to dage dage inden den dukkede op i Bagenkop havn. Ellers fik vi også set 2k Middelhavssølvmågen som nu også er farvemærket med gul ring (VLHH). Forventningsfulde kørte vi til Spodsbjerg havn, men det blev desværre lidt af en sløj omgang der, dog heldigvis ikke helt uden Kaspiske Måger. På trods af vi blev der til langt ud på aftenen kunne vi kun finde 2 juvenile Kaspiske Måger, som dog begge var nye. Men dagens resultat med hele 12 nye juvenile fugle må man bare ikke klage over.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En af dagens 15 smukke juvenile kaspiske Måger i Bagenkop havn den 13. august 2020.

En juvenil Kaspisk Måge kæmper hårdt for at beholde det stykke fisk den har fundet. Bagenkop den 13. august 2020.

Lidt dragtstudier af 2k Middelhavssølvmågen  (VLHH) i Bagenkop havn den 13. august 2020