Jeg nåede kun at få tjekket Spodsbjerg havn i dag for Kaspiske Måger, men lidt har jo også ret.. Mellem dagens 6 juvenile var der igen 2 nye fugle, som iøvrigt var to fugle der lignede hinanden meget. Begge havde relative kraftige næb, så nok to hanner, men de var nemme at adskillige alligevel, da deres mønster på tertiærerne var meget forskelligt. Den 2k Kaspiske Måge som jeg først så i Bagenkop havn den 23. juli og som siden dukkede op i Spodsbjerg havn den 27. juli og igen den 31. juli samme sted, var atter inde i dag. En fugl med en lignende historik var den juvenile hybrid mellem Kaspisk Måge og Sølvmåge. Den havde jeg første gang i Bagenkop havn den 27. juli og siden i Spodsbjerg havn den 1. august og så igen i dag den 4. august. Den var ret stemmeaktiv og vekslede mellem klassisk Kaspisk Måge kald og så et mere brægende og langsommere kald, som mindede noget mindre om en typisk Kaspisk Måge. Jeg aflæste også den samme farvemærkede Kaspisk Måge med blå ring (V.5T7) som jeg også fik set og aflæst i går.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Vanen tro er de ikke sådan at spøge med de Kaspiske Måger, her deler 2k fuglen tæsk ud til en Sølvmåge. Spodsbjerg havn den 4. august 2020.
Juvenil Kaspisk Måge på vej ud til noget fiskeaffald. Spodsbjerg havn den 4. august 2020.
Den juvenile hybrid mellem Kaspisk Måge og Sølvmåge var atter til tilbage. Spodsbjerg havn den 4. august 2020.