EN HURTIG TUR I SPODSBJERG HAVN DEN 26. JULI 2020

I dag var første gang siden de juvenile Kaspiske Måger begyndte at ankom til Langeland (10. juli 2020) hvor det ikke var nemt at finde nye fugle. Men jeg burde ikke klage, da det aldrig har været normalt, at man bare kan køre til Spodsbjerg havn og se denne art. Jeg havde ialt 5 juvenile fugle og der var kun 1 ny i dag, selv om jeg var lige ved at tro jeg havde 2. Men jeg måtte overgive mig, da jeg fik tjekket mit “forbryderalbum” senere på dagen. Lidt sjovt så blev den nye fugl kun kort i havnen, da den pludselig fløj meget målbevist afsted mod syd i høj højde og helt alene. Den vendte aldrig tilbage i de par timer jeg var i havnen. En af grundene til der måske ikke var nye friske fugle kan være, at alle bådene var hjemme mere eller mindre og der derved ikke kunne blive trukket nye fugle ind til havnen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En af dagens 5 juvenile Kaspiske Måger i havnen. Spodsbjerg den 26. juli 2020.

Måske dagens bedste måge i havnen var denne adulte Sildemåge. Spodsbjerg den 26. juli 2020.