SÅ ER DET LIGE FØR CHAMPAGNEN SPRÆNGER… NY 2K KASPISK MÅGE I BAGENKOP HAVN DEN 9. JULI 2020.

Jeg var atter i Bagenkop havn, da jeg ville prøve at følge lidt op på den gode dag i går… Men der var klart færre måger i dag..men jeg fik alligevel nogle gode timer indtil nogle turister absolut skulle kravle hele vejen ud på stenmolen, hvilket fik mågerne til at forsvinde. Den spændende 2k Sildemåge som jeg så i går kunne jeg ikke genfinde, dog havde jeg en enkelt adult fugl. Efter en lille time fik jeg øje på en måge der gemte sig mellem stenene ude på stenmolen, den “lugtede” af en Kaspisk Måge. Heldigvis var den klar på lidt brød og kom hen til mig. Fuglen kaldte fint som en Kaspisk Måge for ellers ville jeg havde været lidt forsigtig med at bestemme den sikkert. Vinklen på undernæbbet var lidt skarp og så var der lidt fine streger i ansigtet, som fik mig til at hæve advarselsniveauet lidt. Men undevingerne var fine og da jeg aldrig (endnu) har oplevet fugle med lidt hybridkarakter kalde som en Kaspisk Måge… blev den bogført som det 99. individ siden 1. januar 2019. Nu kan jeg næsten ikke vente og se hvornår jeg får fundet nummer 100….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Den kunne ikke stå for brødet og kom ind ude fra molen… Kaspisk Måge 2k Bagenkop havn den 9. juli 2020.

Ikke et særligt stort indvid… så nok en hun.