DAGSAKTIV SKOVHORNUGLE VED SPODSBJERG DEN 26. JUNI 2020

Jeg havde brugt morgen i de to Langelandske havne Bagenkop og Spodsbjerg, da jeg lidt over middag mellem Spodsbjerg og Rudkøbing pludselig ser en Skovhornugle hoppe ud af nogle buske langs landevejen og slå ned i græsset. Heldigvis kom der ingen biler, så jeg kunne straks bakke tilbage og kigge på den mens den sad der og så lidt overrasket ud. Selv var jeg også lidt overrasket, da det jo ikke er hver dag man oplever arten på den måde. Uden at være nogen ekspert, så vil jeg kalde den en han pga. af meget hvidlige undervinger samt et relativt lyst bryst. Fældningen i hånden tyder også på en ældre fugl… 3k+ ?. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Højlys dag og temperatur omkring de 28 grader… er åbenbart opskriften på at se sin første Skovhornugle i år. Bemærk lyst bryst som passer bedst på en han.

Undervingerne er meget lyse, hvilket passer bedst på en han.

Jeg tror det drejer sig om en 3k+ han. Bemærk fældningen i hånden på begge vinger.