Efter lidt mågekig i Bagenkop havn den 25. april 2020 ville jeg lige tjekke op på Klise Nor om der evt. rastede nogle måger der, inden jeg kørte til Fakkebjerg og så efter lidt rovfugletræk. Mens jeg kiggede Noret igennem fangede en “Gransanger” min opmærksomhed, dens afslutning lød mærkelig sammenhængende og mindede mig om noget der lignede afslutningen af sangen hos en Iberisk Gransanger. Da jeg syntes den lød “ret interessant” valgte jeg at lave en optagelse af fuglens sang. Fuglen høres bedst efter de overflyvende Bramgæs er forsvundet, dvs. godt 30 sekunder inde i indspilningen. Kommentar modtages gerne.
Lydoptagelse: Henrik Knudsen, Copyright.
Gransanger, Bagenkop april 2020. Dette er ikke den syngende fugl.