Et par har slået sig ned i Tryggelev og jeg kunne rigtig nyde dem i dag….. I alle mine år i på den jyske vestkyst har denne art haft en stor plads i mit hjerte… jeg har endda kaldt den min ynglingsfugl. Det er derfor med stor glæde at opleve hvordan den breder sig mod øst og er ved at etablere sig som fast ynglefugle i det østdanske landskab. Her er det så vidt jeg ved mest i kystlandskabet den har slået sig ned. I Jylland er der ligesom to bestande, dem langs kysterne som i Østdanmark og så en bestand i indlandsmoserne. Lidt spændende med de to forskellige habitatvalg, skyldes det måske, at der er to underarter i Vesteuropa ?, og som er mikset sammen i Danmark, må lige være noget for en biologistuderende at lave speciale om… DNA og blodprøver skal der nok til… Pokkers jeg ikke er klog nok til at blive biolog…. jeg skulle alligevel have hørt efter i matematiktimerne.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Det er sådan jeg foretrækker at opleve arten… se den som en lille “skønhedsplet” i det åbne landskab og lytte til dens hurtige og fine sang.

Området og hunnen overvåges fra en god udsigtspost… Håber de har heldet med sig. Har selv oplevet et par få 4 kuld på en sæson i Blåvand. 

De to gange jeg har set arten i år har jeg mest set hunnen, faktisk så jeg slet ikke hannen første gang. Måske skyldes det at det er hunnen der bygger reden. På Vestkysten hvor jeg har optalt ynglefuglene især ved Blåvand er det min oplevelse, at jeg ser hannen ligeså hyppigt eller måske endda oftere. Kan det skyldes der er flere par der yngler tæt på hinanden og hannen derfor er mere synlige for at vise at dette er dens territorium ?..