TJEK, TJEK OG TJEK ALLE ER PÅ PLADS DEN 7. MARTS 2020.

jeg tog lige en mågerunde som bragte mig forbi Bagenkop havn samt Ringe Sø plus meget mere… Alt var som det skulle være. I Bagenkop var den faste 3k Kaspiske Måge “Store” samt Viking Mågen begge hjemme. I Ringe Sø var den langtidsstationære Kaspiske Måge med et ben også på plads. Ellers en skøn dag at køre lidt rundt i det Syd- og Midtfynske landskab, hvor der var godt med Hvide Vipstjerter (alba) samt mange kredsende Musvåger.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspiske Måge 2k Ringe Sø den 7. marts 2020. Denne fugl har nu rastet siden 8. januar 2020.

Kaspiske Måge 3k “Store” Bagenkop havn den 7. marts 2020. Mellem de godt 40 Måger i havnen var den her forsat.

Den sidste af de “Three Amigos” Viking Mågen var også forsat i Bagenkop havn den 7. marts 2020.