MIDTFYN ER FIN… KONGEØRN, KASPISKE MÅGE OG RØDE GLENTER DEN 11. JANUAR 2020.

I går aftes fik jeg tilsendt nogle billeder af en god kammerat af en Ørn som lugtede af at være en Kongeørn, men de var virkelig ikke nemme at se noget på. Jeg valgte at smide mågerne til pause nogle timer og tog chancen og kørte næste morgen til Dømmestrup hvor fuglen var blevet set. Jeg mødte straks finderen og Esben Eriksen som kunne berette det var en Kongeørn… fedt, men at jeg kom nogle minutter for sent…pokkers.  Men vi delte os i landskabet og pludselig havde Esben genfundet den ved Allested vejle… og den var på plads da jeg ankom.. Den første Kongeørn jeg ser på Fyn siden starten af nullerne. Den var lidt flyvsk, men vi fik set den rigtig godt flere steder i landskabet inden den slog sig ned i et træ lige ved fængslet i Søbysøgård. Her ankom de første andre fynske ornitter for at nyde den sjældne fugl på hjemmebanen…  Jeg forsatte rundt i det Midtfynske landskab og endte ved Ringe Sø hvor jeg genfandt den ene af de to Kaspiske Måger som jeg fandt for nogle dage siden… den som kun havde et ben. Jeg sluttede dagen med at se 20+ Røde Glenter gå til overnatning ved Trunderup og lidt overraskende henover den fynske muld kom der også en Bjergvipstjert trækkende forbi Glenternes overnatningssted. En vinterdag langt over gennemsnit på de her kanter. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Umiskendelig med de to hvide blinkende “forlygter” er den unge Kongeørn, som her kredsede ved Allested vejle.

Her var den så tilbage på Dømmestrup kanten, hvor vi bla. så den jagede lavt over landskabet.

En sand overlever og kriger er denne handicappede Kaspiske Måge… Den er fuldstændig frygtløs når den kaster sig ind i flokken af andre måger… 

Utrolig at man skal opleve sin gamle hjemegn kunne producere sådan en dag med så mange fine arter… Der er sket noget siden jeg startede med at se på fugle her i starten af 80erne. Man bliver helt stolt når man altid er blevet “drillet” med at Fyn er et hul hvad angår fugle eller bare er en bropille af jyderne og sjællænderne. Det føles godt at være hjemme igen.