MINDST 2 NYE KASPISKE MÅGER TIL SÆSONEN 2019 I BAGENKOP HAVN DEN 17. DECEMBER 2019.

En herlig og udfordrende mågedag i havnen, hvor ikke alle fugle kunne bestemmes i første omgang… Jeg blev i havnen til solnedgang da kutterne og jollerne kom lidt sent ind… Dagens 2 nye fugle hhv. en adult og en 3k dukkede relativ sent op, mens de mere faste var på plads det meste af dagen, samlet så jeg 6 Kaspiske Måger og de var fordelt således (Ad: 2, 3k: 1, 2k: 2 og 1k: 1.) Desuden sås 2 fugle som enten nok er afvigende fugle eller hybrider, det drejede sig om en 3k og en 2k, foreløbig har jeg valgt ikke at bestemme dem, jeg har dog sendt dem videre for at høre andres mening omkring bestemmelsen. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Dagens første sikre nye Kaspiske Måge var denne smukke 3k fugl.

I noget af det sidste lys kunne denne adulte Kaspiske Måge bogføres, således er der nu er set 52 forskellige fugle i havnen i 2019.

En af dagens udfordrende måger, som enten er en afvigende Kaspisk Måge eller en hybrid mellem denne art og en Sølvmåge. 

Dagens anden ubestemt måge som også enten er en afvigende Kaspisk Måge eller en hybrid.

Der blev “pisset grænser af”  To af årets meste vokale fugle mødtes til en lille dyst… Fuglen til venstre er den der har rastet siden november 2018 mens fuglen til højre er den nyankomne fra Spodsbjerg havn som bekendt blev det 50. individ i Bagenkop havn i 2019. De to fugle er hhv en 2. vinter og 1. vinter.. De er begge 2 alfahanner og lidt overraskende var det den nyankomne der vandt første runde… da 2. vinteren valgte at trække sig.