KASPISK MÅGE GIK I “MINUS”… SPODSBJERG HAVN DEN 30. NOVEMBER 2019.

Jeg var i dag på en temmelig lang tur til Spodsbjerg havn… hvor det meste af tiden gik med at tjekke måger…Jeg genfandt hurtigt den Kaspiske Måge fra den 17. november eller var det ikke fuglen fra den 11. september der måske forsat bare var på plads ?!!… Da jeg fandt fuglen i november havde det slået mig den havde et meget kraftigt næb.. men først i dag da jeg havde kigget på den i flere timer… begyndte jeg at få på fornemmelsen at det måtte være samme fugl som jeg allerede havde fundet i september, da jeg lige var hjemme et par dage og havde mine eneste dage på Langeland i efteråret… Så da jeg atter var hjemme bag computeren idag skulle der kigges billeder igennem… Her kunne jeg konstatere at det var samme fugl.. Fuglen havde selvfølgelig ændret sig noget, da den var kommet i sin 1. vinterdragt… Næbbet var blevet lidt lysere ved basis og kunne derfor kun sammenlignes i formen… Men der var nogle genkendelige fjer der afslørerede den som samme fugl…Selv om det er drøn ærgerligt, at jeg nu har en fugl mindre på årstotalen… så er det dybt fascinerende at opleve hvordan de Kaspiske Måger opholder sig i meget lange perioder i området og at man med et stort billedemateriale samt lidt OCD hos undertegnede kan få et billede over de forskellige individer…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Denne Kaspiske Måge fandt jeg den 17. november 2019 (troede jeg), men lidt intense studier viser det er samme fugl som dukkede op den 11. september 2019. Billedet her er fra i dag den 30. november 2019. De røde cirkler er med til at vise hvorfor det er samme fugl. Sammenlign med næste billede.

Her ses den Kaspiske Måge den dag jeg fandt den i Spodsbjerg havn den 11. september 2019. Bemærk de røde cirkler og sammenlign med billedet ovenover. 

Fuglen har forandret sig en del siden den 11. september og er nu en rigtig smuk 1. vinter… Spodsbjerg havn den 30. november 2019.

Skal det første ynglepar af Kaspisk Måge snart findes på Langeland… Arten er forsat ikke registreret som ynglende i Danmark, men et rent par har ynglet i Schleswig Holsten i 2019 og arten yngler nu også i rene par i Holland. Spodsbjerg havn den 30. november 2019.