PÅ JAGT EFTER EN MÅGE I SPODSBJERG HAVN DEN 22.-24 NOVEMBER 2019.

På en mågetur til Spodsbjerg havn den 22. november ser jeg i det allersidste lys pludselig en meget grålig måge… nærmest mørk… den er stor og tanken når at strejfe… er der noget Skifermåge over denne fugl… Jeg slår koldt vand i blodet og indser det er for sent på dagen.. jeg kan intet se eller afgøre og bliver måske snydt af lyset… Næste dag er jeg dog atter i havnen og der går heller ikke lang tid før jeg finder den… Igen er det oversidefarven der tricker.. men den er for lys til en Skifermåge og derudover er flere ting der slet ikke passer på denne art.. Den står sammen med en Svartbag og er næsten lige så stor som denne og næbbet virker meget kraftigt for en Sølvmåge. Hans Larsson fra Sverige foreslår det kan være en hybrid mellem Svartbag og Sølvmåge… Jeg får lidt billeder af den stående, men til gengæld er de flyvende billeder meget dårlige pga. af meget kraftig vind og jeg ikke kan holde kameraet stille. Den 24. tjekker jeg atter efter den, men den kan ikke genfindes de par timer jeg løber rundt deroppe…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Den mulige hybrid mellem Sølvmåge x Svartbag står i forgrunden sammen med en adult Svartbag.. Her kan man se det drejer sig om en ret stor fugl, dog ikke med Svartbagens fyldigere hoved. Oversidefarven kan sammenlignes med de adulte Sølvmåger i baggrunden. Spodsbjerg havn den 23. november 2019.

Bemærk et meget kraftigt næb – næbspidsen virker meget udbulet og minder lidt om det man ser hos Svartbag. Spodsbjerg havn den 23. november 2019.

Her ses håndtegningen hos den formodede hybrid mellem Svartbag og Sølvmåge. Spodsbjerg havn den 23. november 2019.

Den 23. november 2019 også i Spodsbjerg havn sås denne ubestemte Sølvmåge, som muligvis har nogle Kaspiske Måge gener i sig.

De 3 dage jeg var i havnen så jeg hver gang denne 1k. Kaspiske Måge som dukkede op den 17. november 2019. Spodsbjerg havn 24. november 2019.