Så skete der noget i havnen i dag efter de seneste besøg kun havde budt på lidt gengangere… Det hele startede ellers lidt sløvt… næsten ingen måger inde… Jeg måtte endda en tur til Klise Nor hvor “store” var i gang med at vaske sig inden den tog afsted til havnen for at se dagens første Kaspiske Måge… Pludselig fik jeg et gensyn med den jeg har kaldet “lyshovedet” og som ellers har været fast sammen med “store” i havnen siden sidste år… men efter lidt over en uge med mågetjek var det første gang jeg fik den at se… blev helt lettet over den forsat var i live… Lidt over middagen kom den adulte fra Ukraine “smukke Laila” susende henover havnen… og tog stik kurs ud mod en kutter som havde en masse måger på slæb… og selv lidt på afstand kunne jeg se flere gode kandidater på Kaspiske Måger… Da kutteren kom ind havde den hele 4 nye fugle med sig… 3 stk. 2. vinter og 1 stk. 3. vinter… og hermed er jeg tæt på de 50 fugle for 2019… Dagens samlede total bød på i alt 7 forskellige fugle.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Gensyn med “lyshovedet”… Dejligt denne lidt stille Kaspiske Måge forsat holder stand i havnen.
Denne 3. vinter Kaspiske Måge var ny for sæsonen.
Lavbenet 2. vinter (3. vinter ?) Kaspisk Måge… Ny for sæsonen.
De er meget variable de Kaspiske Måger i deres 2. vinter.. Ny for sæsonen.
Dagens 4. nye fugl for sæsonen var også en 2. vinter.