STORMMÅGE STUDIER, FANØ DEN 2. SEPTEMBER 2019.

Jeg tog en hurtig mågetur til den sydlige del af stranden på Fanø sidst på aftenen igår den 2. september… Omkring ud for Odense Feriekolonien stod der lidt “små måger” . Jeg opdagede ret hurtigt en noget lys måge, som egentlig mindede mig lidt om en Sorthovedet, da jeg i første omgang ikke kunne se dens hoved… Men ret hurtigt stod det klart for mig det var en Stormmåge. Det sjove ved den var at den var meget langt fremme i sin fældning i forhold til den anden 1k Stormmåge den stod sammen med..  Jeg smed den på en mågeside på FB for at høre andres mening om evt. underart. Der var enighed om en ganske almindelig canus… fuglens overhale var også lidt for “snasket” til en heinie samt at den nok også er for langt fremme i sin fældning i forhold til hvad der kunne forventes af en heinie.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Bemærk forskellen mellem de to Stormmåger… Det var den til højre der fangede min opmærksomhed… Bemærk dækfjerne…

Den fremskredne fugl virkede klart større end den mindre fugl i baggrunden. Hovedet var mere kantet, kraftigere næb og generelt en større fugl… Måske pga. køns forskelle ?.

Det blå bånd på de store dækfjer minder om det man ser hos Sorthovedet Måge.

Imodsætning til Sorthovedet Måges renhvide undervinger er der mange markeringer på undervingen hos Stormmåge.. Bemærk de sorte pilespidser på overhaledækfjerne.