FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 35 (26. AUGUST – 01. SEPTEMBER 2019)

Den begyndende hedebølge fra sidst i uge 34 forsatte for fuld styrke i første halvdel af uge 35… de fleste dage var temperaturen meget  tæt på de 30 grader…  og da vinden forsatte med at komme fra SØ, så kom der mange fine fugle forbi Fanø… Især var det en fornøjelse at sidde på Hønen der vågnede og viste hvilke kvaliteter dette sted kan byde på…næppe noget andet sted i Vestdanmark kan man opleve de mængder af trækkende småfugle der kan ses på dette sted. Især imponerede Skovpiber, hvor der fra mandag til onsdag blev talt 2365 fugle, største dag blev den 26. august hvor der sås 1003 fugle. De Gule Vipstjerter trak også godt over hønen med knapt 800 fugle og blandt dem kom der en smuk han Citronvipstjert den 27. august 2019… En anden efterhånden meget sjælden småfugl i form af en Hortulan trak forbi den 26. august. En meget stor invasion især i Østeuropa af Aftenfalke smittede heldigvis også af på Hønen … hele 3 meget smukke ungfugle trak forbi. Mellem hele 4 til 5 unge Steppehøge kom også forbi sydspidsen og er rigtig mange fugle taget i betragtning af, at september normalt er den bedste periode for den halvsjældne Kærhøg. En fantastisk afslutning på en august som ellers ikke havde budt på mange trækkende fugle på Hønen.. Uge 35 vil også blive husket for den vildeste myggeplage, alle snakkede om de aldrig havde oplevet noget ligende på Fanø og al myggespray blev udsolgt !!

Foto: Henrik Knudsen, Copyright

Årets 4. Steppehøg lå ude over Hønespidsen og var i fuld gang med at fou. samtidig med at solen begyndte at stå op den 31. august 2019…. Min erfaring med arten er, at den ofte er en af de tidligste rovfugle der dukker op på scenen, så man skal være på plads i klitten før solen står op, da de ofte kan trække meget tidligt..

Årets første Steppehøg lå over Keldsand og fou. den 27. august… For en kort bemærkning kom den tæt på midt i dens jagt…. Bemærk den fine halskrave.

Østenvinden bragte også enkelte Hvepsevåger til Fanø….

Ung Rørhøg smutter igennem sommerhusområdet på sin vej mod syd.

Højt fra himlen over Hønen hørtes konstant et metallisk bzzzt fra ugens mest talrige småfugl… Skovpiberen…. Enkelte er meget mere skingre og kan derved minde om Rødstrubet Piber…. så vær forsigtig med bestemmelsen…

Der var også mange trækkende Svaler i uge 35… Her får nogle Landsvaler et lille hvil ved Børsen.

10.000-15.000 Stære kunne ses gå til overnatning omkring Børsen ugen igennem.

Den sidste solopgang i august 2019…..