Jeg har to ynglingsfugle… Sortstrubet Bynkefugl og Kærløber… og i dag fandt jeg en Kærløber på den lille Ø mellem Langeland og Tåsinge… Siø… Det var også her jeg fandt mine seneste Kærløbere i 2017… Vandstanden er i disse dage helt perfekt og der er begyndt at dukke en del vadefugle op… Jeg havde på fornemmelsen det kunne være godt i dag, da der i løbet af natten var faldet lidt regn, hvilket ofte får lidt vadefugle til at gå ned… og selv om jeg først ankom kort før middag var der mange fugle… og en af de første vadefugle jeg fik øje på var en Kærløber der gik relativ tæt på mig… FEDT… Jeg har aldrig dyrket så meget lokalbirding som i år og det har været utrolig indbringende og ikke mindst meget afslappende… man kommer til at nyde fuglene meget mere…
Siø er en lille perle, jeg så ikke mindre en 16 arter Vadefugle på omkring 3 timer; Strandskade 5, Klyde 2 plus en juv, Almindelig Ryle 69, Krumnæbbet Ryle 7, Temmincksryle 3, KÆRLØBER 1, Rødben 11, Hvidklire 9, Tinksmed 6, Svaleklire 2, Mudderklire 6, Stor Præstekrave 8, Lille Præstekrave 3, Brushane 5, Vibe 17, Storspove 2
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Desværre retfærdiggøre min “hjemmevideo” ikke denne smukke fugl… men man kan måske fornemme det meget karakteristiske jizz…. Alternativet var jeg lavede en video hvor jeg sang alle Susanne Lana`s klassikere !!!