Mens jeg stod og iagttog den Sortryggede Hvide Vipstjert som løb rundt inde på en mark som jeg fandt i går.. hørte jeg et temmelig skarpt kald af Gul Vipstjert, ikke rullende men mere skarp end det jeg kender fra flava.. Hurtigt opdager jeg den kaldende fugl som ser mørkhovedet ud og jeg tænker det må være en thunbergi.. Jeg har ofte haft den oplevelse at thunbergi er skarpere end flava… Jeg sætter skopet på den og bliver lidt overrasket over at se den har hvid strube.. denne karakter matcher den Italienske race cinereocapilla samt den Spanske race iberiae, sidstnævnte har dog øjenbrynstribe. Nogle immature thunbergi kan også være lyse på struben, men det er dog mere udvasket end hos de to racer fra Middelhavet. De seneste år er der blevet godkendt flere fund af de Sydeuropæiske racer i Nordeuropa, bla. i Holland, Tyskland og England. Der er dog forsat ingen godkendte fund fra Danmark.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Gul Vipstjert med karakter af cinereocapilla ?, Fakkemosen den 21. maj 2019.
Gul Vipstjert med karakter af cinereocapilla ? Fakkemosen den 21. maj 2019.