TRIST OPLEVELSE MED EN SNOG VED SPODSBJERG DEN 3. MAJ 2019.

En tur til Spodsbjerg området var ganske fin fuglemæssigt, bla. sås den meget lyse Rørhøg han som blev meldt fra området i går, da den kom susende henover havnen..Det er en af de typer der ligner den Østlige Rørhøg, desværre fik jeg ingen foto af den… Et par mere normalt farvede Rørhøge blev det også til… En Rød Glente med redepynt i fangerne i form af noget gammelt plastik blev det også til på dagens tur… En flok på 25 Tinksmede i Løkkeby enge var næsten de eneste vadefugle jeg fik i notesbogen…. 

Men det var ikke fuglene der stjal billedet i dag… I rabatten opdagede jeg en Snog som lå og rullede mærkeligt rundt… Min første tanke var den var blevet kørt ned… men der var ingen tegn på dette, den så helt intakt ud. De næste 5 minutter lå den sådan og pludselig bed den sig selv på kroppen og hang nærmest fast med munden… Under hele forløbet hang tungen lidt ud af mundvigen… og lige pludselig lå den fuldstændig stille….stendød !!. Jeg ved simpelthen ikke hvad der kommet til den, da den umiddelbart ikke havde nogen skader eller bid på sig… kan den have spist noget giftigt.. eller kan en Fiskehejre have haft fat i den og måske rusket den ?? …

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Få minutter efter dette foto åndede denne Snog ud og var stendød… Fik helt dårligt samvittighed over jeg fotograferede den i dens sidste minutter af livet… 

Dagens lyse Rørhøg han fik jeg ikke fotograferet, men her er en han der ligner den meget fra maj 2018 lige syd for den danske grænse … Denne fugle har jeg tidligere skrevet om her på bloggen. Fuglen fra Spodsbjerg virkede endnu mere hvid på undersiden og var et meget smukt eksemplar. Det er kun anden gang jeg har set en af disse hvide hanner, som skulle være lidt mere almindelige mod Øst.