Dagen startede med hele 2 tjek efter Damkliren, men lige lidt hjalp det… den var trukket videre… hvilket måske ikke var så overraskende, men den klare og kolde nat samt at der var tale om et relativ tidligt fund på året… Men Tåsinge havde forsat mange fine fugle i ærmet.. Fra Vejlen og Nortet så jeg trækkende Fiskeørn, Rød Glente og et par rastende Havørne… Den første Tinksmed blev det også til, da en enkelt fugl kom trækkende med en flok Dobbeltbekkasiner. Over middag skiftede jeg taktik og satsede på lidt sommerfugle i Nørreskoven… Jeg mistede dog hurtigt fokus, da jeg pludselig kunne høre en syngende Rødtoppet Fuglekonge…som var den 3. nye Øart til mig siden den 12. april. Jeg har ikke helt styr på forekomsten her på Øen, men tror der er registreret omkring 7-10 fund…så forsat et godt lille fund.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Et billede for “feinschmeckere” høhø.. På trods af stor tålmodighed var den Rødtoppede Fuglekonge ikke nem at dokumentere, men man fornemmer den gulgrønne boa på siden af halsen samt den hvide øjenbrynstribe… Nørreskoven den 18. april 2019.
Blot til lidt sammenligning en Rødtoppet Fuglekonge jeg ringmærkede den 5. april 2018 i Blåvand…
På trods af mange timer i felten… kunne jeg ikke presse en eneste Løvsanger ud af det… Men til gengæld sidder der Gransangere overalt og synger på øen. Vejlen 18. april 2019.