GÅSSEN MED “BOKSEØJET” OG “HØJDESPRINGER BENENE”… NILGÅS, RUDKØBING MARTS 2019.

Jeg har her i marts 2019 tre gange set 2 Nilgæs gå sammen på “Langeland”…. 1. gang så jeg dem på Siø den 8. marts og siden et par gange i Rudkøbing Vejle og seneste i dag den 25. marts. Fuglene er nok et par og der er nok en fair chance for at de har udset sig Rudkøbing Vejle som deres nye hjem. De er kun kommet til Danmark “takket” være udsætning i Holland og bestanden tæller i dag i Holland 10.000 par og i Belgien/Tyskland har de 16.000 par, det har kun taget lidt over 50 år at få sådan en bestand på fastlandet af Europa. Den er meget aggressiv i yngletiden, så om den evt. kan være en trussel mod vores lokale ynglefugle såsom Grågæs på lang sigt ved jeg ikke. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Nilgæs, Rudkøbing Vejle den 25. marts 2019….