Efter flere dages lidt ufrivillig pause fra fuglene skulle jeg et smut til Rudkøbing og betale min mekaniker og det ville jeg lige kombinere med et besøg ved Drejet ved Spodsbjerg, hvor jeg ville tjekke nogle krat for lidt småfuglefald… Det var ikke vejr til andet, sigten lå på 100-200 meter og fugten drev igennem luften. Mens jeg stod og nød nogle Gransangere der hoppede rundt, høre jeg lige pludselig øst for mig en kaldende Sorthovedet Måge, jeg høre kaldet flere gange, men kan intet se pga. den dårlige sigt… men pludselig ud af tågen kommer den lige henover mig og forsvinder henover krattet og ud mod stranden… Jeg beslutter mig for, at jeg lige vil tjekke havet som kun er godt 200 meter fra mig og se om jeg kan genfinde den… Og 3 minutter efter finder jeg den rastende et lille stykke ude sammen med lidt Stormmåger og Hættemåger…. Som en ægte spejder er jeg forbedret og har selvfølgelig 10 skiver toastbrød i buskelommen som det mest normale i verden og begynder at kaste det ud mod fuglene… Hurtigt reagere Hættemågerne og efter et par minutter kommer den Sorthovedet Måge også ind til brødet…. Jeg kan nu nyde den lidt tættere på samt nydes dens fine kald mange gange.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Efter et par lange minutter kommer den Sorthovedet Måge kaldende ud af tågen og som det kan ses på billedet drejer det sig om en adult fugl.. Bemærk den hvide hånd med blot en smal sort fjer alleryderst… Med andre ord ikke for meget “makeup” bare smuk, elegant og klassisk. Drejet den 22. marts 2019.
Bemærk hætten går helt omme i nakken samt det kraftige næb. Drejet den 22. marts 2019.
På trods af det er en helt udfarvet fugl dvs. 3k+, er hovedet forsat ikke helt sort. Drejet den 22. marts 2019.
Efter denne fine oplevelse, så skulle der lige handles ind og så kunne jeg jo lige tjekke Rudkøbing Vejle ved samme lejlighed inden turen atter gik hjem.. Til min store fornøjelse er der en større flok måger da jeg ankommer… Jeg indstiller straks Zeiss`en og BUM så var der dældylme endnu en Sorthovedet Måge… denne gang en 3k fugl, med lidt sorte felter yderst i hånden…. så helt sikkert ikke fuglen fra Drejet som jo var en adult fugl. Sjældent har jeg været så glad for at skulle over og betale min mekanikerregning… og så var det skønt atter at løfte kikkerten lidt igen.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Den 3k Sorthovedet Måge ved Rudkøbing ses som den 4. sidste fugl på billedet. Bemærk iøvrigt, at her ser det ud som om hætten ikke går så langt om i nakken… Men det handler ofte om hvordan fuglen holder hovedet samt vinklen på billedet. Rudkøbing Vejle den 22. marts 2019.