For anden gang i denne uge havde jeg fornøjelsen af at få lov til at guide for Askov Højskole… Onsdag havde jeg dem med på Fyns Hoved og i dag fredag gik turen til Filsø i det smukke Sydvestjylland. Vi havde en rigtig hyggelig tur med hele 6 Sølvhejre, Skestork og 4 Små Skalleslugere m.m. Som i onsdags var vejret en udfordring, men ikke en brokkede sig, der var højt humør fra de ankom til turen atter gik hjem til Højskolen… I dag havde jeg min rigtig gode ven Sven Bødker med til at hjælpe, han er et omvandrende leksikon og ved alt om Filsø…
Efter turen var afsluttet havde jeg forsat nogle timer til rådighed inden jeg skulle hjem… Da det var længe siden jeg havde været i Blåvand smuttede jeg selvfølgelig en tur derud.. Det var et herligt gensyn med min gamle hjemmebane, det var som gammel kærlig der aldrig ruster… Blåvand og fuglene svigtede mig heller ikke idag…Lige som jeg kommer over diget ved Minizooen ser jeg helt mod syd, ved et af de sidste sommerhuse… en meget fin Storkjove komme trækkende og som ret kort tid efter går ned og raster på engen… Jeg fik lidt mere fart på min gamle spand, den skulle tjekkes inden en flok turister ville nå hen til den… Heldigvis var jeg hurtigst… jeg kunne nyde den fint mens den stod og pudsede sig nogle minutter på engen… Da den lettede fik jeg noget af en overraskelse pga. dens vingetegning, som mest af alt mindede om en Sodfarvet Skråpe på undersiden… Hele rækken af armdækfjerne var et smukt bredt hvidt vingebånd som gik i forlængelse af den hvide hånd… whau den var smuk… Jeg har aldrig set en Storkjove med denne vingetegning og selvfølgelig kom jeg til at tænke på om det kunne være en af de mere sjældne Storkjover… fx. Sydpolarkjove…. men her i skrivende stund har jeg ikke fået tjekket op på noget… men mest sandsynligt er det jo nok en afvigende Storkjove… Jeg fik set fuglen flyve i to omgange og den nåede at få alle mågerne på vingerne, inden den forsvandt henover min gamle Blåvand ven Jørgen Grønnes sommerhus…. der smuttede vist en god matrikelart….?!.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Dagens overraskelse… rastende Storkjove på Grønningen ved Blåvand den 15. marts 2019.
Fuglen havde en helt udsædvanlig vingetegning som jeg aldrig før har set hos en Storkjove… Grønningen den 15. marts 2019.