FLYVSKE SKÆRPIBERE I HAVNEN DEN 8. MARTS 2019.

I gennem hele vinteren 2018/2019 har jeg på mine mange besøg hver gang haft lidt rastende Skærpibere… De fleste gange høre jeg dem blot eller ser en lille mørk aflang fugle forsvinde henover mig. Fuglene fou. primært ude på stenmolerne eller i det opskyllede tang, hvor der er små insekter og fluer de kan fange. Nogle dage havde jeg flere gående sammen og imodsætning til Bjergpiber virker de ikke specielt aggressive overfor hinanden. En enkelt gang havde jeg en Bjergpiber i havnen denne vinter og så var der straks ballade i “hønsegården”. I modsætning til oppe ved Spodsbjerg havn hvor det er Bjergpiberen der bestemmer, så blev den sat på plads her og smidt ud af Bagenkop havn. De her dage kan man pludselig se temmelig mange Skærpibere løbe rundt ude på engarealer med fugtigt græs og vandpytter hvor de ofte er i selskab med Engpibere… også det forløber stille og roligt, de to arter tolerere hinanden fint. Her i marts dukker der ofte mange meldinger op om Bjergpibere i disse flokke, hvilket overvejende nok er fejlbestemmelser, hvilket er ganske forståeligt, da flere af Skærpiberne i deres begyndende og smukke sommerdragt minder meget om en Bjergpiber… Det er forsat ikke umuligt at finde en enkelt Bjergpiber, men vær forsigtig…. mit personlige gæt er, at i disse flokke er det 99 procent Skærpiber der løber rundt.. Her på hjemmesiden kan du finde en artikel om bestemmelsen af Bjergpiber og Skærpiber som jeg skrev for nogle år siden.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En sen eftermiddagen i februar sad en Skærpiber stille og roligt og nød den sidste varme fra solen ude på stenene. Bagenkop havn 14. februar 2019.

På denne her fugl fra den 4. marts 2015 i Bagenkop havn kan man begynde at se den er på vej i sommerdragt og derved begynder at se helt anderledes lys ud og derved henlede ens tanker på Bjergpiber.

Bjergpiberen afskiller sig nemt fra Skærpiberen om vinteren. Bemærk det lyse indtryk og den kraftige hvidlige øjenbrynstribe. Spodsbjerg havn den 27. januar 2017.

Samme Bjergpiber som på foregående billede. Bemærk den smukke kraftige øjenbrynstribe, denne vil også næsten kunne fremstå lige så tydeligt på nogle Skærpibere i sommerdragt. Spodsbjerg den 16. december 2016.