Det var næsten ikke til at tro, 17 plus grader stod der på termometret da jeg gik rundt om Fyns Hoved ved middagstid i dag i forbindelse med en mindre opgave.. Inde i sommerhusområdet så jeg min første Citronsommerfugl i år som dansede rundt i haverne og lyste smukt op med sin gule farve… På markerne lige før man ankom til selv Hovedet væltede det med Gæs, især mange Blisgæs og Bramgæs.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
I det åbne landskab står der enkelte forblæste træer og man er ikke i tvivl om hvor vinden primært kommer fra på de kanter… dog var det næsten vindstille på denne ekstrem varme og smukke februar dag i dag den 27. februar 2019.
En lille flok Snespurve slog sig ned lige foran mig, men var alligevel næsten usynlige når de gik rundt i de lyse sten langs kysten..