GENSYNSGLÆDE I BAGENKOP HAVN… KASPISK MÅGE 2012-2018

Jeg var atter i Bagenkop havn for at kigge på mågerne….. Den store unge Kaspiske Måge var forsat på plads og umiddelbart bedst af alt en skøn 2. vinter/2k, en dragt jeg ikke ser så mange af hernede… Pludselig ud af øjenkrogen ser jeg der står en adult Kaspisk Måge og tænker det er nok den jeg fandt for nogle dage siden… men der er et eller andet over den… den har umiddelbart mindre mørkt øje…på med skopet…YES ny fugl og der er Østeuropæisk stålring på benet, altså en af dem med tap… Jeg når lige at se de sidste 3 tal på ringen og tænker.. den er tilbage !!!…. “MY GIRL IS BACK”…  og ret kort tid efter er alt aflæst…. og jeg er helt oppe og ringe, da det er den faste fugl som ankom i efteråret 2012 og som “boede” fast i havnen hele året rundt frem til 2016. Herefter forsvandt den , men er kommet tilbage hver vinteren, dog var den meget ustabil i vinteren 2017/18 hvor jeg sidst så den i januar 2018. Nu er jeg blot spændt på om den bliver hele vinteren denne gang…..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

L011518 fra Ukraine havnens mest trofaste Kaspiske Måge 2012-2018..

Den har vokset sig smuk siden den ankom i 2012.

Vil man høre mere om L011518 og om kendetegn på de Kaspiske Måger, så holder jeg foredrag for DOF-FYN den 14.  januar 2019 og igen den 25. april 2019 for DOF SYDVEST. Kan man ikke komme til de arrangementer, så kommer jeg gerne fortæller andre steder. Husk der er også mulighed for at komme med mig i felten i Bagenkop havn, hvor vi kigger på mågerne live…. Der er også mange andre fugleture jeg kan hyres ind til…. Så bare skriv en mail, så kan vi hurtig lave en aftale.