På en mågetur til Bagenkop havn høre altid op til flere poser franskbrød – 0fte har det lokket flere Måger ind i en ellers tom havn. De Kaspiske Måger er ofte meget aggressive og tager gerne kampen op mod de andre Måger når sulten trykker. Andre fordele ved at have brød med er at man kan “holde” på fuglene, hvilket giver unikke muligheder for at kigge på de forskellige fjerdragter og variationer.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Bemærk de lysere undervinger hos den Kaspiske Måge i forhold til Sølvmågen i bagrunden. Begge fugle er i deres 1. vinter.
Når fuglene slås om føden høres ofte den karakteristisk lidt vrælende og nasale stemme fra de Kaspiske Måger.
Man vinder ikke hver gang, men heldigvis for de Kaspiske Måger falder brødet ofte i den retning hvor de opholder sig, jeg har jo en svaghed for denne måge.