VERDENS MEST ENSOMME TOPMEJSE PÅ SJÆLLAND ?

Normalt skriver jeg kun om noget jeg selv løber ind i, men når den dukker en Topmejse op i Kongelunden på Sjælland…. må der være plads til undtagelser. Arten findes normalt overhovedet ikke på “djævleøen” på trods af den yngler almindeligt på Fyn og i Sverige…. men at krydse Storebælt eller Øresund er ikke noget for Topmejser.. Da jeg stod for ringmærkningen ved Blåvand Fuglestation havde jeg den store fornøjelse at ringmærke en del Topmejser, da ungespredningen er ganske god i månedsskiftet maj/juni. I modsætning til Blåmejser og Musvitter er det en skøn Mejse at fange….. den bider og hakker nemlig ikke i ens fingre…. På Sjælland diskutere man lidt fuglens alder og det kan også være svært at bestemme, så derfor fik jeg lyst til at bringe et par billeder af hhv. en 1k fugl og en 2k+ fugl som jeg har ringmærket ved Blåvand.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Topmejse 1k… bemærk gråbrunt øje. Blåvand maj 2014.

Topmejse 2k+, bemærk det smukke rødbrune øje. Blåvand 2014.