HURTIGT GENSYN MED SPÆTTET BREDPANDE… DEN 15. MAJ 2019.

For få dage siden så jeg mine første Spættede Bredpander på Fyn og da jeg igår alligevel atter var på de kanter tog jeg lige en time mere i området… De var lidt nemmere at finde i dag og i løbet af en time sås 2-3 dyr… 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Selv om de ikke er et orgie af smukke og vilde pangfarver… er de meget smukke.

De falder ufattelig godt i med den vegetation de bevæger sig i. 

VILDE KATTE I DE FYNSKE SKOVE DEN 15. MAJ 2019.

De seneste dage har jeg været en del rundt i de Fynske skove for at kigge især på sommerfugle og udover de sædvanlige oplevelser med folk der ikke har deres hunde i snor har jeg bemærket flere katte løbe rundt midt ude i skoven, hvilket jeg er noget bekymret over, med tanke på hvor mange fugle man har fundet ud af der bliver snuppet i naturen af katte…  Mens jeg i dag sad og så på min første Hvepsevåge i år mens den fløj rundt med “klappende” vinger henover ryggen… kunne jeg pludselig høre de ynglende Traner kalde voldsomt…. Først troede jeg måske der var en Ræv eller Havørn på spil… men pludselig kom de to gamle fugle gående ud af det høje græs mens de prøvede på at få en temmelig stor kat til at forsvinde fra området… det hele tog mere end 5 minutter og katten virkede temmelig ligeglad… Da den endelig forsvandt, gik de to Traner atter ind i det høje græs, hvor de virkede meget søgende !… Jeg ved ikke om katten havde nået at lave ulykker, dog havde den ikke noget i munden…  

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Trane parret var mærkbart nervøse, mens de prøve at få katten til at forsvinde fra deres yngleområde ved Lindkær ved Ravholt Gods på Midtfyn…. Katten kan ses øverst til venstre mens den lusker videre.

KASPISKE MÅGE FRA 1. VINTER TIL 1. SOMMER, BAGENKOP DEN 14. MAJ 2019.

Jeg er så heldig at bo tæt på Bagenkop havn der høre til et af de bedste steder i Danmark for Kaspisk Måge…Her er er der mulighed for at følge bestemte individer gennem kortere og længere tid. Man kommer så tæt på fuglene, at man har tid til at lære de enkelte fugle at kende, så man kan genkende dem fra gang til gang og derved finder ud af hvor længe de bliver. I vinteren 2018 startede jeg sæsonen op for mågetjek den 26. november og her fandt jeg en Kaspisk Måge i en 1. vinterdragt, som jeg straks døbte “store” da det var en temmelig stor fugl… Gennem hele vinteren så jeg den næsten på hvert besøg.. siden har jeg besøgt havnen lidt mere sporadisk, men alligevel set “store” hver gang og så sent som i dag den 14. maj 2019 er den forsat på plads… den har altså rastet i havnen præcis 170 dage i Bagenkop havn nu. Det spændende er at kunne følge hvordan den forandre sig, især spændende at se dem som 1. sommer, en dragt der ikke bliver meldt særlig ofte i Danmark. Det kan skyldes flere ting, bla. at fx. folk dropper at kigge måger om foråret eller de ganske enkelt overser Kaspisk Måge i denne dragt… 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

“Store” har været den mest trofaste Kaspiske Måge i sæsonen 2018/2019. Den 26. november 2018 finder jeg og fotografere den første gang som 1. vinter.

I dag den 14. maj præcis 170 dage efter jeg så “store” første gang kunne vi atter hilse på hinanden…. og der var selvfølgelig frisk brød til min gode ven…som nu var blevet til en 1. sommer fugl.

ENDNU EN SMUK DAG MED SOMMERFUGLE…TÅSINGE DEN 13. MAJ 2019.

Efter en hel uge på farten var det skønt med lidt lokal natur… Jeg ville give den lokale skov en chance og se om der var lidt sommerfugle på vingerne på denne smukke mandag… Ingen bredbredpander i dag udover mig selv… men der var forsat gang i Aurora og Skovrandøje og nogle enkelte Dagpåfugleøje…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En lidt slidt Dagpåfugløje sad og nød solen i græsset…

Aurora hunnen gemmer sig lidt efter hannen har jagtet hende….

Aurora hannerne er forsat meget aktive og ses overalt.

Skovrandøje…

Et ukendt men smukt dyr…..

Nyder at bo i vandkantsdanmark…. Øhavet er utrolig smukt på flotte solskinsdage

SPÆTTET BREDPANDE… SNARUP MOSE DEN 12. MAJ 2019.

Jeg havde igen i dag lavet en aftale med min lokale “sommerfuglpusher” Freddy Hansen, som ville til Snarup Mose på Midtfyn og se Spættet Bredpande… Vi mødtes ude ved mosen og kunne straks nyde en Rød Glente… Vi fandt hurtigt den lysning som skulle være god for arten… og det blev til mindst 3 dyr, selv om de ikke var helt nemme at finde… Perfekt afslutning på en god weekend.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Herligt med 2 Bredpandearter på to dage.. Spættet Bredpande den 12. maj 2019.

De er utrolig små og ikke nem at spotte når de sidder stille…

Selv Citronsommerfuglene tog en pause i den lidt kolde og friske vind der prægede denne søndag i mosen.

SOMMERFUGLETUR TIL SJÆLLAND DEN 11. MAJ 2019.

Da min gamle ven Freddy Hansen ringede og inviterede på sommerfugltur til Store Bøgeskov samt Røsnæs var jeg straks klar på en tur… Store Bøgeskov skulle besøges, da der her var fine chancer for at se Rødlig Perlemorsommerfugl… en art ingen af os før havde set. I en smuk lysning i skoven så vi hurtigt den første og i løbet af de næste par timer fik vi set omkring 10 dyr. Herfra gik turen til det smukke Røsnæs.. en egn jeg ikke kender meget til… men det er stedet hvis man gerne vil se Fransk Bredpande og det gik også over al forventning… i det fantastiske landskab med flotte store skranter så vi omkring 5 dyr… Vi så også en del andre sommerfuglearter i dag… blandet andet de første Okkergul randøje i år. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Rødlig Perlemorsommerfugl fik vi begge som ny art…

Altid godt at se undersiden i forhold til Brunlig Permorsommerfugl

Jeg blev meget begejstret over Røsnæs området.. her var utrolig spændende og smukt. 

Min anden nye sommerfuglart på turen Fransk Bredpande.

Håber den er rigtig bestemt… Rødplettet Blåfugl.

Det er aldrig kedeligt at være på tur med Freddy Hansen… masser af gode historier samt super godt humør.

YNGLEFUGLETÆLLINGER HELE UGEN….SORTSTRUBET BYNKEFUGL DEN 10. MAJ 2019.

Jeg har i dette forår fået en fantastisk arbejdsopgave med at tælle ynglefugle på store dele af Fyn samt Vestjylland… Efter 3 gode dage på Fyn i samarbejde med min gode ven Henrik Haaning, en af de mest professionelle og engagede ornitologer jeg nogensinde har arbejdet sammen (når jeg har mest storhedsvanvid plejer jeg at sige, at jeg har lært ham alt, da jeg havde ham under mine vinger i Blåvand og på Tipperne i hans unge dage) med skulle vi begge videre med hver vores opgave… Jeg skulle videre til Vestjylland, hvor jeg skulle arbejde på Skallingen lige syd for Blåvand…. og ynglefugleugen sluttede på den bedst tænkelige måde… da jeg fik en skøn oplevelse med min ynglingsfugl den Sortstrubede Bynkefugl…. Mens jeg holder en mindre pause høre jeg pludselig et kald som jeg ikke er bekendt med… en meget kraftig og lidt raspende lyd… jeg når lige at tænke lidt på noget Agerhøne, da jeg pludselig nede i græsset opdager en lille ikke flyvefærdige spurvefugl… og pludselig er jeg klar over hvad det må være for samtidig høre jeg et andet kald som jeg kender og holder utrolig meget af “hiit-tret”… Sortstrubet Bynkefugl. Nede i græsset sidder der nu 2 sultne unger og kalder på mad fra de gamle fugle… de gamle er lidt urolige… så jeg skynder mig væk, så de små unger kan få noget mad. 

Selv om jeg igennem mange år har holdt øje med bestanden af Sortstrubet Bynkefugl i Blåvand og set mange flyvefærdige unger, har jeg aldrig været så heldig at se dem så små at de endnu ikke kan flyve. Normalt er Sortstrubet Bynkefugl en fugl som er nem at finde, da den ofte sidder i toppen af busk eller på en pæl og samtidig kalder meget og derved nemt kan spottes i landskabet.. Men når parret har fundet sammen “synker” de ofte i jorden og man ser dem først igen når de pludselig sidder der med deres flyvefærdige unger. De er særdeles produktive, da de kan få helt op til 4 kuld, jeg har selv oplevet helt friske unger primo/medio oktober. Da de genindvandrede til Blåvand som ynglefugle i 90erne, så man først ungerne omkring primo juni, det har dog sidenhen ændret sig til ultimo maj og nu kan man måske allerede se dem fra medio maj ?…Hvad årsagen er til at det har ændret sig ved jeg ikke, men det er nærliggende at tro det er det varmere klima vi har fået de seneste år. I år kan det også skyldes en mild vinter, hvor rigtig mange fugle har overlevet samt en helt utrolig varm og stabil april 2019 har fået fuglene hurtigere i gang.. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Den sad helt stille og roligt mens den kaldte på mad den lille unge af Sortstrubet Bynkefugl.

Hannen på sin obspost omkring ynglestedet.

Hunnen sad og holdte øje med de sultne unger i græsset.

Den var slet ikke til at stå for…min lille ynglingsfugl.

SOMMERFUGLE PÅ TÅSINGE…… SKOVRANDØJE DEN 5. MAJ 2019.

På trods af flere kolde dag med nattefrost var der kommet mange Skovrandøjer på vingerne og desuden virkede det som om hunnerne af Aurora var steget kraftigt i antal… Det var skønt at gense Skovrandøjerne igen.. selv om jeg så en del skulle jeg alligevel søge på de mere sommerfuglrige områder i skoven for at finde dem.. Men her kunne de nydes mens de røg rundt efter hinanden… 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Man skulle lige kigge godt efter i starten, hvor de gemte sig i skovbunden, hvor der var små varme solpletter…

De blev dog mere og mere aktive samt synlige som varmen kom.

De gik stærkt når de jagede med hinanden.

De brune farver med det gyldne miks gør det til en meget attraktiv sommerfugl.

Aurora hunnerne er de rene “side 9piger” …

HANKY-PANKY… HVAD LAVER DEN LOKALE HAVØRN…MONNET DEN 4. MAJ 2019.

Kulden,blæsten,hagl- og regnbygerne forsætter her i starten af maj… Men som en anden post fra Vinterbyøster må jeg bare ud og lufte kikkerten… man ved jo aldrig… Turen blev i det lokale område her på Tåsinge..  Jeg besøgte Monnet som er lukket her i yngletiden, men med teleskop kan man altid hive lidt hjem derude fra… og hvad var nu det ude på NØ-spidsen… der sad der to adulte Havørne sammen… meget tæt og der var klar størrelses forskel… så et par… Først blev jeg lidt bekymret, havde det lokale par opgivet… jeg kørte straks forbi reden og her sad hunnen heldigvis forsat og passede på… Min ven Poul Rasmussen som kender Tåsinge bedre end nogen anden… havde straks en klar analyse, da jeg fortalte ham om min iagttagelse …. han mente hannen havde fået sig en elskerinde !! jo jo sikke noget….  jeg vil som en anden paparazzi følge med i løjerne den kommende tid.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Her sidder måske den lokale Havørne han og kissemisser med hans elskerinde…. Pokkers man ikke kan sælge sådan et billede til næste nummer af Fugle som Breaking News… havde det været Kronprinsen og Suzi Quatro… så havde BT og Ekstrabladet sikkert gjort mig til millionær.

Når man bor i landbrugsland må man forsøge at få det bedste ud af det… Men gul raps med en mørk haglbyge bagrund er nu egentlig meget smuk.

 

 

 

TRIST OPLEVELSE MED EN SNOG VED SPODSBJERG DEN 3. MAJ 2019.

En tur til Spodsbjerg området var ganske fin fuglemæssigt, bla. sås den meget lyse Rørhøg han som blev meldt fra området i går, da den kom susende henover havnen..Det er en af de typer der ligner den Østlige Rørhøg, desværre fik jeg ingen foto af den… Et par mere normalt farvede Rørhøge blev det også til… En Rød Glente med redepynt i fangerne i form af noget gammelt plastik blev det også til på dagens tur… En flok på 25 Tinksmede i Løkkeby enge var næsten de eneste vadefugle jeg fik i notesbogen…. 

Men det var ikke fuglene der stjal billedet i dag… I rabatten opdagede jeg en Snog som lå og rullede mærkeligt rundt… Min første tanke var den var blevet kørt ned… men der var ingen tegn på dette, den så helt intakt ud. De næste 5 minutter lå den sådan og pludselig bed den sig selv på kroppen og hang nærmest fast med munden… Under hele forløbet hang tungen lidt ud af mundvigen… og lige pludselig lå den fuldstændig stille….stendød !!. Jeg ved simpelthen ikke hvad der kommet til den, da den umiddelbart ikke havde nogen skader eller bid på sig… kan den have spist noget giftigt.. eller kan en Fiskehejre have haft fat i den og måske rusket den ?? …

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Få minutter efter dette foto åndede denne Snog ud og var stendød… Fik helt dårligt samvittighed over jeg fotograferede den i dens sidste minutter af livet… 

Dagens lyse Rørhøg han fik jeg ikke fotograferet, men her er en han der ligner den meget fra maj 2018 lige syd for den danske grænse … Denne fugle har jeg tidligere skrevet om her på bloggen. Fuglen fra Spodsbjerg virkede endnu mere hvid på undersiden og var et meget smukt eksemplar. Det er kun anden gang jeg har set en af disse hvide hanner, som skulle være lidt mere almindelige mod Øst.