MERE BALTISK SILDEMÅGE FRA BAGENKOP HAVN DEN 11. NOVEMBER 2019.

Den flyvende start for Mågesæsonen 2019-2020 betød også over 1000 fotos på første dagen… Her følger lidt flere fotos af det der måske bliver vinterens bedste Måge i havnen for mig… den Baltiske Sildemåge… Men jeg holder da en dør åben for en Skifermåge m.m…..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En utrolig lille måge i forhold til de store Sølvmåger…

 

GOD NYHED – TAIGAFLUESNAPPER BLÅVAND DEN 5. SEPTEMBER 2016.

Efter mit opslag i dag den 11. november 2019 her på bloggen med Lille Fluesnapper fra Blåvand i perioden 2014-2016 hvor jeg afsluttede oplægget med en afvigende fugl har jeg modtaget et super spændende svar fra Lars Svensson samt Magnus Hellström angående den afvigende fugl… Lars Svensson mener det er en Tajgafluesnapper og Magnus Hellstöm siger en sandsynlig. Magnus siger sandsynligvis, da han mener lyset kan drille lidt. Nok ikke helt overraskende er jeg ikke enig med Magnus i denne opfattelse, da jeg sagtens kan huske det kølige indtryk denne fugl gav i virkeligheden… jeg har altid forsøgt at få så neutralt et lys på mine håndbilleder. Jeg tillader mig derfor at kalde den en Tajgafluesnapper, da jeg synes den opfylder alle krav for en sikker bestemmelse.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

TAIGAFLUESNAPPER 1k, Blåvand den 5. september 2016.

LILLE FLUESNAPPER 1K. FRA BLÅVAND I PERIODEN 2014-2016..

Dykkede lige lidt ned i arkivet og kiggede lidt videre på Lille Fluesnapper som jeg har ringmærket en del af i Blåvand. De fleste unge (1k) fugle er meget nemme at kende i forhold til Tajgafluesnapper, de har næsten alle et gyldent skær over sig, dog er jeg ikke bekendt med hvordan en meget tidlig Tajgafluesnapper vil tage sig ud, den vil evt. nok også kunne have lidt gyldent over sig ?…  Men når man står med dem i hånden kan man straks tjekke overhaledækfjerne samt næbfarven… men især næbbet virker variabelt… Jeg vil her prøve at vise lidt forskellige eksempler på Lille Fluesnapper om efteråret samt en fugl som jeg er lidt i tvivl om.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Klassiske overhaledækfjer på Lille Fluesnapper. Blåvand den 8. september 2016.

Samme fugl ses her som på første billede. Bemærk en brunlig fugl med et gyldent skær på undersiden som er meget typisk for arten om efteråret. Næbbet har en klar rødlig kant på undernæbbet. Blåvand den 8. september 2016.

Endnu et eksempel på overhaledækfjer som er typisk for Lille Fluesnapper.  Bemærk også tegningen på tertialerne. Blåvand 16. september 2016.

Igen samme fugl fra den 16. september 2016 Blåvand. Denne her er i modsætning ti fuglen fra den 8. september lidt mere kølig farvet på oversiden, dog kan man tydeligvis se lidt gyldent på undersiden. Dog viser den her fugl helt mørkt næb, altså ingen lys næbbasis.

Her en 3. fugl som er en helt klassisk fugl fra Blåvand den 3. oktober 2016. Bemærk især overhaledækfjerne samt mere brunligt undernæb ved basis.

En mere ubehagelig fugl som jeg først er blevet opmærksom på nogle år efter jeg ringmærkede den. Her ses sorte overhaledækfjer samt sort næb. Fuglen har et svagt skær af gyldent på forflanke samt på struben. Oversiden på dette eksemplar er mere koldgrå end på de andre ungfugle jeg har vist…  Er det forsat bare en koldfarvet Lille Fluesnapper ?.. tjek iøvrigt også tertialerne. Blåvand den 5. september 2014.

 

 

JEG KAN IKKE HELT GLEMME DENNE HER “LUNDSANGER” SKALLINGEN DEN 18. SEPTEMBER 2017.

Efter Lundsanger triologien blev lukket og slukket for Danmark med det flotte fund af Sibirisk Lundsanger på Skallingen i oktober af Michael Mosebo… dukker denne her fugl atter op i mit gamle skaldede hoved… Jeg har meget svært ved at se det skulle være en Lundsanger… Jeg mener jeg muligvis smed den på Facebook (som jeg imellemtiden har forladt) i sin tid, men er ikke helt sikker… ret mig gerne hvis jeg husker forkert.

Men jo mere jeg kigger på den bliver jeg faktisk mere og mere overbevist om det er en Grøn Sanger (nitidus), jeg tror simpelthen ikke en ung Lundsanger kan se så grøn ud om efteråret samt være så gul i hovedet og på brystet… desuden forekommer den mig også meget stor hovedet for en Lundsanger. Fuglen blev fundet af Henrik Brandt og Per Poulsen den 18. september 2017 ved Skalling laboratoriet og da jeg var observatør for Blåvand Fuglestation det efterår valgte jeg at køre ned og se den. Jeg kan huske at de gullige og grønne farver var slående, så det er ikke blot et fototrick man bliver snydt af.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Grøn Sanger… nummer to for Danmark ?

Kan en Lundsanger virkelig se så gul ud på brystet…. jeg tvivler.

 

HOTSPOT FOR TRÆKFUGLE I SYDVESTJYLLAND – BLÅVAND VS FANØ DEN 1. NOVEMBER 2019

Jeg har været så heldig at få lov til at tælle trækfugle i det område jeg holder mest af i Danmark… Sydvestjylland… Siden jeg for første gang jeg stod i klitterne ved Blåvand i 1984, er jeg kommet her år efter år…
Det hele tog for alvor fart, da jeg havde min første overnatning på Blåvand Fuglestation i 1986 samt havde en uge i 1987 med hele 14 Sabinemåger… Jeg måtte bare have en hel sæson ved Blåvand Fuglestation og i 1988 havde jeg min første tjans som observatør gennem et helt efterår… det gav 20+ nye arter og intet mindre end 252 Småkjover i notesbogen…. Det er sidenhen blevet til mange sæsoner både som observatør, ringmærker, lange ferier og som frivillig ved dette fantastiske sted…. I alle årene jeg var derude, var der megen snak om Fanø og de vildt store træktal fra Sønderho som Kim Fisher lagde på bordet hvert år… Jeg/vi var meget skeptiske i Blåvand… hvilket vi faktisk ikke kunne tillade os, da vi (næsten) aldrig kom på Fanø nogen af os… I efteråret 2018 fik jeg en unik chance for at blive observatør på den nystartede Fanø Fuglestation, som havde haft en forsigtig opstart i efteråret 2017… Jeg havde det lidt som om jeg forlod Liverpool for at spille for Everton… Men jeg fik en fantastisk modtagelse og har nu gennemført to hele efterårssæsoner på Hønen som observatør i Sønderho… På baggrund af mine erfaringer med disse to hotspots for trækfugle vil jeg forsøge at dele nogle tanker og erfaringer jeg har gjort mig…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Snespurve, Sønderho Strand 21. november 2018.

Først vil jeg starte med at sige, at min overskrift til det oplæg  “Blåvand vs Fanø” er rigtig misvisende og en kæmpe misforståelse… De to steder er fantastiske på hver deres respektive måder og kan overhovedet ikke sammenlignes… det er ikke en kamp om at vinde, da det ikke er en kamp, der kan vindes. Begge steder er klassiske træksteder med deres forcer og svagheder, fx er begge steder utrolig afhængig af de rigtige vindretninger og der kan begge steder være så fugletomt, at man er ved falde i søvn ude i klitten. De fleste der følger med på bloggen her har nok været flere gange i Blåvand og haft fantastiske havfugledage, smukt vadefugletræk samt set masser af sjældne fugle… mens de fleste ikke har været på Fanø i længere perioder eller overhovedet besøgt øen. Derfor vil jeg koncentrere mig om at highlighte hvad Fanø kan… I de to efterår jeg har siddet på Hønen og fulgt trækket har jeg været imponeret over hvilken bred front fuglene trækker ud ved Sønderho. Der er simpelthen så mange trækkorridorer at det kan være utrolig krævende at følge trækket. Jeg mindes ikke, at jeg har løftet min kikkert så meget, som jeg har gjort de seneste to år. Fanøs største force udover de mange rastende fugle, er de mange trækkende småfugle, hvor især drosler og finker imponerer. Egentlig burde det ikke komme bag på os alle, at der kan forekomme store antal af disse to arter på Fanø… Hvis man kigger på et kort og har prøvet at stå ved Nyeng i Ho, så kan man tydeligt se hvordan disse to grupper følger plantagerne på deres træk og derved undgår Blåvand i stor stil. Når fuglene trækker ud ved Nyeng kan de tydeligt se Fanø, hvor der næsten er en lang plantage fra Nordby til Sønderho og derved samles der gigantiske antal på sydspidsen af Fanø.. Som en af de store skeptikere må jeg bare sige undskyld til Kim Fisher, jeg har aldrig set større ansamlinger af småfugle i Vestdanmark nogensinde… Jeg blev maks udfordret i at følge med og jeg fik samtidig nogle af mine drømme opfyldt om vildt store trækdage.. Når Droslerne og Finkerne rykker igennem kommer de i flere lag, helt op til 4-5 lag… Jeg har oplevet to dage med hhv. ca. 87.000 og 94.000 Vindrosler samt talt over 1.000.000 Bog-/Kvækerfinker på 2 år, hvor min største dag som samtidig blev ny rekord for Fanø var på ca. 294.000 Finker. Fanø kan noget som Blåvand bare ikke kan og det gælder også den anden vej.

Så er der sikkert mange der siger efter den gigantiske uge 42 i Blåvand i 2019 som var et overflødighedshorn af sjældenheder endda flere fra den “øverste hylde”, at der ikke ses mange hits på Fanø i forhold til. Det er fuldstændig rigtig, her er Blåvand outstanding og med til at bekræfte, at der ikke er særlig mange hits på Fanø er de mange hits der også findes på Mandø. Efter min bedste overbevisning er de samme fugle også på Fanø, men grundet Fanøs størrelse og utrolig mange krat fra nord til syd og øst til vest er det ikke nemt. Derudover mangler der manpower, der kommer et meget begrænset antal ornitologer til øen, måske på grund af den historik med få hits eller det er dyrt at komme med færgen og man derfor fravælger Fanø… Jeg vil ikke sige man skal gøre det ene eller det andet, men Fanø byder på muligheder, som jeg ikke tror ret mange af Danmarks ornitologer er klar over.

Jeg håber mit lille oplæg med tanker om to af Danmarks mest spændende træksteder kan være med til at forstå forskellene mellem de to steder, om ikke andet har jeg fået renset min sjæl og sagt undskyld for min ubegrundede skepsis gennem 30 år… Jeg vil ihvertfald komme på begge steder de næste mange år…..

 

FANTASTISKE OPLEVELSER MED EN HÆRFUGL I NORDBY PÅ FANØ DEN 22. OKTOBER 2019.

Siden den 16. oktober har der rastet en Hærfugl oppe ved Kikkebjerg området ved Nordby på det nordlige Fanø. De første dage var den ikke nem at finde… men nu løber den ret fast rundt på boldbanerne ved Nordby skole… Med så en eksklusiv gæst på Øen, ville jeg lige prøve om jeg ikke kunne se den igen, da jeg havde nogle timer i overskud sidst på eftermiddagen. Da jeg ankom til boldbanerne stod den nye skoleinspektør Rasmus Andersen klar til at fremvise fuglen…. så bliver det jo ikke nemmere og bedre…. tak Rasmus. Samme med godt 10 andre sås fuglen super godt mens den gik rundt og ledte efter føde… Da alle var gået blev jeg lige hængende lidt længere da jeg faldt i snak med en mand som trænede med sin hund alt i mens Hærfuglen løb 25 meter fra os… Pludselig ud af øjenkrogen kan jeg se fuglen pludselig “gå i knæ” og stivne fuldstændig, da der et par meter lige over dens hoved kommer en Spurvehøg susende… Faktisk tror jeg aldrig Spurvehøgen så Hærfuglen for den forsvandt bare ind i mellem fyrtræerne… Men Hærfuglen virker fuldstændig paralyseret og bliver siddende som om den er i chok…. Jeg går over til den og sidder stille og roligt og kigger på den på under 3 meters afstand i næsten 5 minutter… Jeg skyder lidt billeder og sidder ellers bare og nyder denne smukke fugl, som dog lige pludselig “vender tilbage til verdenen” og flyver afsted… Det var med stort smil jeg kørte hjem til Sønderho…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Nærkontakt med en Hærfugl… var ikke en helt almindelig oplevelse…

Ikke siden 1991 hvor jeg oplevede en Hærfugl der blev ringmærket på Chr.Ø af Mark Desholm har jeg været så tæt på arten….

DEN SIDSTE LUNDSANGER ART “STEMPLEDE SELVFØLGELIG OGSÅ IND I BLÅVAND OMRÅDET”…

Det er ikke tit en dansk lokalitet kan sammenlignes med en af Englands mest hotte områder for sjældne fugle… men Blåvand og Scilly i det yderste SW-lige Danmark og England har det tilfælles, at de begge har produceret Grøn Sanger og Sibirisk Lundsanger (kan ikke lide navnet Østlig Lundsanger) som første gangs fund for hhv. DK og England…

Jeg mindes med store glæde hvordan jeg i mine unge år i 80erne begyndte at abonnere på British Birds og slugte den en bestemmelsesartikel efter den anden om sjældne fugle fra Asien… samt her læste om den berømte Øgruppe i England der år efter år producerede spændende fugle.. Arter der virkede fuldstændig utopiske set med “danske briller”… Således blev den første Grøn Sanger fundet i september 1983 og ret kort tid efter kom det første fund af Sibirisk Lundsanger i oktober 1987…jeg var “solgt” og dagdrømte om disse arter, uden dog rigtig at tro på det kunne ske i Danmark…

Men nogen gange sker der små mirakler…. jeg har nu set alle 3 arter Lundsanger i Blåvand området… Jeg så min første Lundsanger, da jeg tog min første sæson på Blåvand Fuglestation den 22. august 1988 da Mikkel Lausten fangede en og vi så endda yderligere en da der rastede en ved Vestskoven den 25. august fundet af Fritz Rost… her hørte jeg også arten kalde for første gange… Siden hen har jeg set og selv ringmærket mange Lundsangere ved Blåvand Fuglestation. Artens status har ændret sig dramatisk i Blåvand fra sjælden til regelmæssig… især pga. arten nu ses meget hyppigere om foråret end om efteråret, faktisk er den blevet sjælden om efteråret. Forårsudviklingen falder helt i tråd med det man ser på Helgoland, hvor arten også er steget i antal om foråret og endda har ynglet.. Det vil nok ikke komme som den helt store overraskelse hvis den bliver fundet som ynglefugl i Blåvandområdet… Måske Thomas Lange haven i Ho kunne være et godt bud…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Desværre har jeg aldrig fået digitaliseret mine fotos af min første Lundsanger fra august 1988.. Så det bliver istedet den sidste Lundsanger jeg pillede ud af nettene ved Blåvand Fuglestation den 4. juni 2017 der kommer med .

Tidligere var Lundsanger kun én art der bestod af flere racer… men tiderne er skiftet og således er der dukket to nye Lundsangere op… racerne nitidus og plumbeitarsus er blevet ophævet til egne arter… og de senere år er arterne dukket op i vores nabolande i bla. Sverige, Tyskland samt Holland og troen på at de kunne dukke op i Danmark begyndte at være realistiske… Selv troede jeg mest på det nok var Chr.Ø og Mikkel Lausten der en dag ville være stedet samt  manden der pillede en ud af nettene… Men jeg skulle blive klogere…

Den 27. maj 2015… fik jeg selv fornøjelsen af at være med til den næste Lundsanger art for Danmark… Grøn Sanger (nitidus) ved Blåvand Fuglestation… De fleste kender nok historien…. Men det var meget tæt på det aldrig var blevet til noget… Jeg kunne først åbne net omkring middag pga. dårligt vejr… men efter en time og nul fugle snuppede jeg endelig en fugl… en meget grøn Lundsanger… som jeg mistænkte for at være en mulig Grøn sanger.. En fjer blev sendt til DNA, men forskeren smed fjeren væk !! … men heldigvis havde jeg indsamlet to… og så kom svaret, Danmark havde fået sit første og forsat eneste fund af Grøn Sanger.. Omkring 15 ornitologer nåede den, blandt dem artskongerne, Jørgen Munk, Rolf Christensen og Tim Hesselballe.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Grønsanger, Blåvand den 27. maj 2015.

Nu var det kun et spørgsmål om tid før DK skulle have sit første fund af Sibirisk Lundsanger (plumbeitarsus)… og helt fantastisk dukkede denne også op i Blåvand området ved Tipmose i Ho, da Michael Mosebo fandt en den 18. oktober 2019… Han var dog lige ved at snyde os alle sammen, da han i første omgang tog den for at være en Hvidbrynet Løvsanger… men han blev hurtigt tilgivet og endda da næsten tilbedt, da fuglen var på plads næste dag…

Foto: Hans Ægidius, Copyright.

En stor tak til til Hans Ægidius for lån af det meget smukke foto af den Sibirisk Lundsanger fra Ho ved Blåvand den 19. oktober 2019.

Selv om DNA forskellene ikke er særlig stor mellem de 3 arter, så er de meget forskellige fra hinanden… Lundsanger og Grøn Sanger minder mest om hinanden, mens Sibirisk Lundsanger mere minder om en Nordsanger, da den har større og kraftigere næb samt umiddelbart bevæger sig langsommere end de andre to (egne iagttagelser vedr. bevæglsesmønster).

Det var historien om hvordan Blåvand tog føretrøjen på vedr. Lundsanger…. Skal Blåvand også have Danmarks første Østlig Kronsanger eller endda Lysbenet Løvsanger ???…

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 42 (14.-20. OKTOBER 2019)

Så kom vi frem til skolernes efterårsferie, hvor fugle og gæster strømmede til Fanø…. og hvor Vadehavsøen flere dage viste sig fra sin smukkest side, selv om der også faldt en del regn flere af dagene… Efter en længere pause var der atter en Tajgapiber forbi om mandagen… sæsonens 8…!!!!!  hvilket er helt vildt. Igen fundet på stemmen og Kim Fisher skød som en anden Lucky Luke med kameraet og fik den dokumenteret da den kom flyvende over Hønen… Steppehøgene gjorde også comeback efter en lang pause, således blev der registret 2 trækkende ungfugle den 15. oktober.. Havørnene optrådte igen talrigt ude omkring Galgerev da der atter lå en del døde sæler som de kunne spise…samlet sås op til 20 fugle ved et par lejligheder. Ugens sidste dag søndag blev en total uforglemmelig trækdag på Hønen og for Fanø… Jeg fik en af mine største trækfugleoplevelser da jeg fik talt 294.910 Finker, hvoraf de 70 procent var Kvækerfinker… ny dagsrekord for Øen.. Trækket var særlig intenst de første 3 timer om morgen og gik især vest om Øen.. Samlet er der nu talt over 500.000 Finker på Hønen dette efterår !!!.. for crazyyyyyy. Mellem dem fik vi også de Ringdrosler som vi har savnet så længe… hele 409 fugle trak over Hønen om søndagen. På den store trækdag blev en sen Pomeransfugl dagens overraskelse. Ugens mest sjældne fugl blev en rastende Hærfugl, som sås oppe ved Kikkebjerg ved Nordby.. og vanen tro var den ikke nem at se selv om den rastede flere dage. Det er med stor beklagelse at jeg må indrømme jeg glemte at fotografere en solopgang i denne uge…. så ingen fotos for første gange i avisens historie af en solopgang….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Uge 42 bød igen på store Havørne antal, op til 20 fugle kunne nydes ved Galgrev  Her ses en ungfugl på vej til overnatning ved Norddiget.

Det var ikke kun de store vingefange der optrådte i store antal… Drosseltrækket er et af højdepunkterne i Sønderho om efteråret… Den talrigeste drossel er Vindroslen med de vinrøde undervinger… Den 15. oktober optrådte de igen talrigt med 24.356 trækkende fugle.

I sidste uge skrev jeg at Ringdrolserne ikke var så talrige i dette efterår, heldigvis blev der lavet “lidt” om på det i uge 42… bedste dag på Hønen var den 20. oktober hvor der blev set hele 409 trækkende fugle.

Lidt trækkende Mosehornugler begyndte at dukke op i efterårsferien…. I modsætning til de fleste ugler er denne art også dagaktiv.. Denne fugl sås trække ud over vaden ved Hønen…lige over hovederne på de mange turister som gik sig en strandtur den 18. oktober 2019.

Ugens mest spændende fugl var en Hærfugl som opholdte sig oppe ved Kikkebjerg ved Nordby i perioden den 16.-20. oktober 2019..  I gamle dage troede man den varslede krig når den pludselig dukkede op pga. den kunne rejse de lange fjer på hovedet så det lignede en krigshjelm…

Min ubetinget ynglings småfugl den Sortstrubede Bynkefugl var særdeles talrig i uge 42.

En af vores smukkeste småfugle Rødstjerten så nærmest ud som den sad og nød de smukke efterårsfarver.

 

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 41 (07.-13. OKTOBER 2019)

Denne uge startede med en af de største forekomster af Havørne jeg nogensinde har oplevet i Danmark, da der ude på den store sandbanke ved Galgerev den 7. oktober sad ikke mindre en 23 fugle på en gang … Fuglene sad mest i små grupper som mindede om en “timeout” ved en håndboldkamp.. De blev dog også set spise af de døde Sæler der lå derude… Dagen efter var der forsat mange, da der kunne tælles 19 fugle.. herefter faldt antallet og fuglene sås nu mere spredt rundt omkring sydspidsen. De mange ørne blev lidt af et tilløbsstykke da Fanø Fuglestation arrangerede et “Ørne kig” ved Børsen, hvor der om lørdagen den 12. oktober dukkede lidt over 100 mennesker op, de fik fuld valuta, da der sås omkring 5-6 Havørne ude på Keldsand og oven i det 2 Vandrefalke plus masser af Sølvhejre og en enkelt Skestork. Stor ros til Søren Brinch og Kim Fisher som stod for arrangementet. Ellers var det Fuglestationens nye ringmærkningsvikar Susanne Primdahl der satte dagsordenen med fine fangster, hun ringmærkede den første Store Tornskade nogensinde for Fanø, og så var hun slet ikke færdig, da hun et par dage senere også fangede en Hvidbrynet Løvsanger…Det blev ikke til mange trækfugle på Hønen i uge 41, store regnmængder gennem det meste af ugen stoppede alt…Nææææææsten for på ugens sidste dag den 13. oktober ville Vindroslerne det anderledes… På 5 timer sås 92.795 fugle trække igennem, hvor knapt 60.000 sås på en time… spørg lige om vi var imponerede.. iøvrigt blandt dem var der også 29 trækkende Ringdrosler og 20.005 Bog-/kvækerfinker.. ugen var reddet for træktælleren…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En stolt og glad Susanne Primdahl med sin første “egen” ringmærkede sibiriske småfugl… Hvidbrynet Løvsanger… Susanne fortalte jeg havde vist hende hendes første Hvidbrynet Løvsanger nogensinde da jeg stod for ringmærkningen ved Blåvand Fuglestation i 2011… Nu er rollerne byttet om, godt gået og tak for kigget…

En sibirisk juvel… Hvidbrynet Løvsanger…

Stor Tornskade…. er en lille “rovfugl”, der både tager mindre sangfugle, mus og biller…og desuden elsker den at bide hårdt i ringmærkerens “naller”…

Havørnene var en kæmpe oplevelse i uge 41…. De opholdte sig nærmest midt ude i havet… De store sandrevler ved Galgerev var deres foretrukne sted… Her kunne de æde af de døde Sæler der lå derude… Selv da sandrevlerne blev oversvømmet af den forhøjede vandstand der herskede i uge 41 blev de derude… Pludselig synede en fugl med et vingefang på omkring 2.5 m ikke stor…når den sad på en “kost” midt ude i det hele.

Selv om vi er langt henne på året er der forsat enkelte sommerfugle at nyde… her ses en Storplettet Perlemorsommerfugl…

Tidselsommerfuglene er heller ikke helt forsvundet endnu…

En Isfugl har slået sig ned omkring Sydspidsen… her holder den en lille pause ved Norddiget…

Der er lidt længere mellem Ringdroslerne i år… Bemærk den skællede underside samt halsringen…som adskiller den fra vores hjemlige Solsort…

Der rastede godt med både Dobbelt- og Enkeltbekkasiner på engene… her ses en flok Dobbeltbekkasiner…

Nej nej… jeg har ikke glemt en solopgang fra Hønen/kontoret…

 

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 39 (23.-29. SEPTEMBER 2019)

En uge med lidt blandet vejr, de første dage var rigtig fine, herefter kom der meget våde dage med vind fra V…  Men holdet bag Fanø Fuglestation bevarede kampgejsten og der blev noteret en del spændende fugle. Især imponerede Mørkbuget Knortegås med et flot træk om torsdagen hvor der samlet blev talt 4814 fugle, hvilket er i den høje ende for Fanø. Blandt rovfuglene var en smuk 1k Aftenfalk ugens vinder…da den trak forbi Hønen om mandagen. Ugen har været præget af en stor udfordring, da ikke mindre en 5 Taigapibere er blevet registret. De er meget svære at dokumentere, da de bestemmes på stemmen og er meget tæt på vores hjemlige Skovpibers stemme. Arten betragtes som sjælden i Danmark, men er sandsynligvis overset. En anden sjælden småfugle var en 1k Citronvipstjert som blev registret på Hønen om mandagen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Gransangerne er nu rigtig ved at dukke på arenaen… de høres ofte mere end de ses fra de hyggelige små haver i Sønderho…

En ung Blå Kærhæg han (lyst øje) kom tæt forbi obsposten på Hønen…

En utrolig mørk ung Vandrefalk med bytte blev ikke venlig modtaget af en Gråkrage, da den kom ude ved Norddiget.

“Sort Sol” ved Børsen den 28. september 2019.

På en ekstrem regnfuld lørdag, fik 9 Skægmejser nok og lavede et trækforsøg væk fra Fanø…

Ribe vågner…. Vadehavet er en af Danmarks smukkeste pletter…

Et rigtig dogmefoto af ugens sidste trækkende Taigapiber… På sådan en trækkende fugl er det svært at se de forskellige kendetegn man kan læse om i bøgerne. Dog har arten en meget lys plet omkring øredækfjerne, som kan anes på billedet. Arten har en lidt anden vingeformel end Skovpiber, da dens håndsvingsfjer p5 er længere, hvilket man også kan se på billedet.