AFLÆSNING AF NORSK GRÅGÅS (PEJ) VED SPODSBJERG/LØKKEBY DEN 24. FEBRUAR 2025.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Aflæsninger af Gæs er altid spændende og på det seneste har jeg aflæst lidt forskellige Grågæs samt en Blisgås på Langeland. I dag kom der allerede svar på en Grågås jeg aflæste den 22. februar 2025 ved Løkkeby/Spodsbjerg. Fuglen var mærket i Kårstø, Rogaland i Norge den 3. juli 2024 som en 2k+. Mellem aflæsningsstedet på Langeland og Norge er der 575 km. Det var første gang fuglen var blevet aflæst. I øvrigt stod den sammen med den polske Kaspiske Måge jeg også aflæste for to dage siden . 

Stor tak til Amanda Johannisson fra ZM for hurtig anskaffelse af data på fuglen.