UGENS ANDEN RØDHALSET GÅS DEN 23. MARTS 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Rødhalset Gås. Jeg er løbet ind i en stime af Rødhalsede Gæs blandt de mange Bramgæs der ankommer i store antal i disse dage. Den 20. marts 2024 fandt jeg en på Sydlangeland ved Ormstrup og heldet var atter med mig i dag, da jeg meget tidligt om morgen fandt en fugl på Siø. Selv om arten er blevet mere almindelig er det fortsat en fugl man er glad for at finde. Nu håber jeg snart at de to Dværgsnegæs fra sidste efterår i Jylland lander her i Øhavet på deres vej fra overvintringen i Belgien. Siø den 23. marts 2024.