KLIMAFORANDRINGER – SPLITTERNE DEN 25. FEBRUAR 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Splitterne. I 2021 så jeg for første gang Splitterne i februar måned i Danmark. Det var samtidig første gang arten blev set på Langeland i februar måned. Umiddelbart dengang troede jeg ikke lige jeg ville opleve det igen. Det har dog nu vist sig at arten ankommer fast hvert år i februar til Langeland. Således har jeg også registreret den i 2022, 2023 og 2024 i tidsrummet fra den 11. februar til den 26. februar. Alle observationerne stammer fra Spodsbjerg området på østkysten af Langeland. Jeg tror ikke der er mange lokaliteter der pt i Danmark kan byde på arten hvert år i årets sidste officielle vintermåned. Jeg tror dog at man indenfor for få år vil se mange flere Splitterner i februar i hele landet og samtidig er det nok også kun et spørgsmål om tid før man vil se faste overvintrende fugle i Danmark. Løkkeby enge den 24. februar 2024.