Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Cactus 2k. “Vandrepinden” som oprindeligt dukkede op i Spodsbjerg havn i august 2023 og som har pendlet frem og tilbage mellem Spodsbjerg og Bagenkop havn de sidste 7 måneder (dog primært været mest i Spodsbjerg havn) var i dag tilbage i Bagenkop havn. Sidst jeg så den der var den 14. december 2023. Den dukkede herefter atter op i Spodsbjerg havn den 23. december 2023 og her havde jeg den frem til den 19. januar 2024. Sidenhen har jeg ikke kunne finde den før den atter dukkede op i dag. I dag fik jeg også fundet en ny frisk Kaspiske Måge for 2024 på Langeland, hvilket var den første i februar måned. Det drejede sig om en 2k fugl der gik på en mark mellem 2000 Bramgæs nord for Bagenkop by. Bagenkop havn den 12. februar 2024.
Dagen sluttede smukt… På vejen hjem fra Bagenkop havn fik jeg set en del Sangsvaner samt endnu flere gæs. Mest spændende var 155 Blisgæs som havde selskab af 2 Tundrasædgæs. Siø den 12. februar 2024.