Efter den fine tur i går den 5. januar 2024 til Bagenkop havn tog jeg atter forbi havnen i dag. Vejret var ellers ikke for spændende da jeg ankom lidt over middag, den stod atter på iskold vind fra øst og der var sne i luften en overgang. Solen som vi var blevet lovet af DMI kom aldrig til denne region. Der var kommet en ny 2k Kaspisk Måge til, mens både den adulte samt 3k fuglen som var nye i går var forsvundet. Til gengæld kunne jeg gense den anden 2k Kaspiske Måge (den der sandsynligvis indeholder noget crossback og som ankom den 27. oktober 2023) samt 6k Cactus fuglen. På vejen hjem kom jeg forbi Spodsbjerg havn og så her den faste 2k Cactus samt en adult Dværgmåge.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Kaspisk Måge 2k. Dagens nye fugl var samtidig også en fugl som kaldte mig. Fuglen havde evt. noget sygdom i svingfjerene i venstre vinge. Bagenkop havn den 6. januar 2024.
Kaspisk Måge 2k. Den nye fugl var en mindre fugl og det har nok drejet sig om en hun. Bagenkop havn den 6. januar 2024.
Cactus type 2k ?. Her ses den nye 2k Kaspiske Måge (forgrunden) sammen med en ny og ret interessant 2k måge (baggrunden). Bagenkop havn den 6. januar 2024.
Sølvmåge adult. Hvert år dukker der en mindre andel op af disse lidt mere mørke typer med fesengult næb. Ofte virker de ret store i forhold til de Sølvmåger jeg plejer at se. Bagenkop havn den 6. januar 2024.
Sølvmåge adult. Samme fugl som på forrige foto. Bagenkop havn den 6. januar 2024.
Sølvmåge adult. Igen samme fugl som på de to forrige fotos. Bagenkop havn den 6. januar 2023.