En tur til Cypern sammen med Laila havde længe stået på ønskelisten…. Så vi forlod Danmark de første 14 dage af maj for at bla. at se de endemiske ynglefugle, Cypern Dværghornugle, Cypernstenpikker samt Cypernsanger plus diverse underarter samt alle de andre fugle samt sommerfugle.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Cypern Dværghornugle. Vi havde regnet med at vi måtte nøjes med at høre den, men takket være gode bekendte samt lokale fik vi også set den. Cypern maj 2023.
Cypernstenpikker. En af de arter vi havde set frem til var denne smukke stenpikker. Arten opdages opdages ofte når den synger sin ret særprægede sang som minder om et summende insekt. Cypern maj 2023.
Cypernsanger. Endnu en af de eftertragtede arter. Arten er ret almindelig og høres ofte synge duet med den næsten lige så smukke Sorthovedet Sanger. Cypern maj 2023.
Eleonorafalk mørk fase. Det gode ved at komme lidt sent på foråret er at disse smukke falke begynder at dukke op. De yngler i området og ses sidde på klippehylderne i par. Vi havde meget stemningsfulde dage med dem mens de de lavede opvisning samt skreg i selskab med Alpesejlere. Cypern maj 2023.
Eleonorafalk. Her ses et par af hver sin fase. Jeg tjekkede meget hudfarven omkring næbbet, det er et vigtigt kendetegn i følge det danske SU for en sikker bestemmelse !. Jeg var nu aldrig i tvivl. Cypern maj 2023.
Hortulan. Det er heldigvis ikke alle fugle der er fanget og blevet spist. Det blev også til flere Hætteværlinger og Rustværlinger. Cypern maj 2023.
Masketornskade. Da vi havde valgt at tage afsted i maj sås de fleste af fuglene på ynglepladserne. Det var en af de arter jeg havde set allermest frem til. Cypern maj 2023.
Sorthovedet Gul Vipstjert. Denne smukke race er en almindelig fugl på træk om foråret. De var dog trukket igennem da vi ankom, men heldigvis var der en der var blevet hængende. Cypern maj 2023.
Toplærke. Den er den altdominerende lærke på øen og tilhøre racen subtaurica. Cypern maj 2023.
Palmedue. Selvfølgelig skal den ses i en palme. Arten er meget almindelig. Derimod var der langt mellem Turtelduerne. Cypern maj 2023.
Tyndnæbbet Måge. Vi så overraskende få måger… tænker vinterhalvåret måske er bedre til måger. Cypern maj 2023.
Sporevibe. Sammen med Stylteløber en almindelig ynglefugl på Øen. Cypern maj 2023.
Sporevibe pull. Den var ikke til at stå for. Cypern maj 2023.
Chukarhøne. En ret smuk fugl som vi så en del af. Cypern maj 2023.
Spansk Spurv. Denne smukke spurv er visse steder almindelig. Cypern maj 2023.
Rødhovedet Tornskade. Cypern maj 2023.
Alpesejler. Bemærk der er lidt hvide fjer under øjet. Cypern maj 2023.
Rosenbrystet Tornskade. En dag havde vi inden for 100 meter 4 forskellige arter sammen. Cypern maj 2023.
Gråsejler. En spændende art at kigge efter mellem de mange Mursejlere. Cypern maj 2023.