SORTHOVEDET MÅGE I FORÅRSHUMØR VED DREJET DEN 23. MARTS 2023

Efter den fantastiske dag i går var jeg atter trukket i arbejdstøjet. Men efter arbejde gik turen til Spodsbjerg hvor jeg trængte til at tjekke lidt måger igennem. Der var ankommet lidt flere unge Sølvmåger til havnen og der var rigtig mange der lignede 2k Kaspiske Måger, så der var basis for rigtig at kunne øve sig på de lyshovedet Sølvmåger. På trods af 5 timer i området kunne jeg ikke opdrive en eneste Kaspisk Måge. Til gengæld fandt jeg atter den adulte Sorthovedet Måge som i dag havde slået sig ned ved Drejet. Den var nu blevet så ufattelig smuk da hætten næsten var fuldkommen færdigudviklet med undtagelse af nogle små hvide prikker. Den var også ivrigt kaldende, så det var en fantastisk eftermiddag jeg havde sammen med den. Jeg kunne også fremvise den til Niels Bomholt som lige pludselig kom forbi. Der var atter også en kaldende Grønspætte inde fra sommerhusområdet. De faste 20 Sandløbere kunne også nydes mens de rastede langs kysten.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sorthovedet Måge adult. Drejet den 23. marts 2023.

Sorthovedet Måge adult. Drejet den 23. marts 2023.

Sorthovedet Måge adult. Drejet den 23. marts 2023.

Sorthovedet Måge adult. Drejet den 23. marts 2023.