jeg tror næsten jeg er den eneste fuglekigger i Danmark der har Dansk Ornitologisk Forenings Sjældenhedsudvalg (herefter SU) som “privatsekretær”. Blot to dage efter jeg havde fundet en 1k Jagtfalk ved Keldsnor på Langeland i december 2022 var den oprettet som en sag. Det betød fuglen nu skulle bedømmes af udvalget og se om den var rigtig bestemt for herefter evt. at kunne komme med i deres årlige rapport om sjældne fugle i Danmark. Det var et rent tilfælde jeg opdagede at min iagttagelse var blevet oprettet som en sag som jeg altså slet ikke var blevet orienteret om.
Jeg tjekkede derfor SU`s hjemmeside og blev nu endnu mere overrasket over hvordan det kunne gå til at min iagttagelse pludselig var en del af SU/DOF. På deres side kan man læse man skal INDSENDE (se den fremhævede tekst, som jeg har hentet på deres side) sin iagttagelse hvis man ønsker de skal tage stilling til den. Jeg havde ikke umiddelbart noget ønske om at de skulle vurdere min iagttagelse, hvilket SU i øvrigt heller ikke kunne vide noget om. Normalt efterlyser de hvert år diverse iagttagelser hvor de opfordrer folk til at sende ind. I mit tilfælde er der åbenbart en anden dagsorden. SU har på baggrund af min omtale af fuglen på min blog Fugleknudsen.dk oprettet den som en sag. På grund af deres mildest talt temmelig klodsede fremgangsmåde som forekom mig temmelig arrogant, har jeg valgt at fjerne mine fotos af fuglen fra min blog og herved fjerne “beviserne” på at der havde været en Jagtfalk i Keldsnor…. Nu står der blot nogle få linjer om jeg har set sådan en der langt fra er en decideret beskrivelse. Det er ikke første gang de opføre sig temmelig dårligt… Jeg har tidligere oplevet at de hentede et foto af en Triel på min blog hvor der er Copyright på alle mine billeder. I det tilfælde drejede det sig om en trækkende Triel som jeg havde fundet ved Blåvand. Den blev også oprettet som en sag uden min viden og brugt i den årlige rapport om sjældne fugle i Danmark. Jeg krævede dog at mit foto blev slettet fra deres arkiv da billedet var hentet ulovligt, hvilket jeg fik at vide de ville gøre.
Jeg mener det er megakontroversielt at SU mener man bare kan hente mine iagttagelser da jeg i mange år ikke har indsendt noget til SU. Især når man kan læse man selv skal INDSENDE sin iagttagelse hvis man ønsker de skal tage stilling til den. Det er som om de mener de har ret til ens iagttagelser selv om man ikke sender ind. Jeg har været i dialog med dem om at fjerne min iagttagelse men i skrivende stund står den fortsat som om den er til behandling og der er nu gået 3 måneder !. For mig er sagen meget principiel da deres arbejdsgang høre til noget man måske kunne tillade sig hvis man boede i en bananrepublik. Jeg tror DOF bør lave nogle retningslinjer for hvordan SU bør arbejde, da de åbenbart ikke selv magter det på en ordentlig måde.