ENDNU EN STOR TORNSKADE DEN 14. MARTS 2023.

Lidt godt kommer der da ud af at skal til tandlæge.. På vejen derhen fandt jeg om formiddagen en Stor Tornskade ved Svendborg. Hvilket er den anden fugl jeg finder på få dage. Jeg havde netop brokket mig over at der ikke var nogen længere (typisk) om vinteren i det Sydfynske. Den anden dag var jeg usikker på om det var en overvintrende fugl jeg så men tænker alligevel det må være fugle der er på vej nord på. Dagens fugl var lysere på oversiden end fx. den fugl der har overvintret ved Tryggelev nor. Samtidig havde den en kraftigere hvid vingebagkant langs med armsvingsfjerene. Haletegningen lignede dog dennes. På trods af disse forskelle kan fuglen bestemmes til en excubitor.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Stor Tornskade. Altid en spændende art at tjekke op på. Svendborg den 14. marts 2023.

Stor Tornskade. Bemærk den ret brede vingebagkant på især armsvingsfjerene. Svendborg den 14. marts 2023.