EKSTREM MØRK BLISGÅS VED HUMBLE PÅ LANGELAND DEN 13. MARTS 2023.

Jeg har den seneste tid været ret grundig med at tjekke de mange Blisgæs igennem jeg ser på især Langeland. Håbet har været at finde en Dværggås (helst en uden ringe) som der har været nogle stykker af i Polen på det sidste. Det er endnu ikke lykkes at finde en men i dag var der en usædvanlig mørk Blisgås i mellem 350 Blisgæs ved Humble. Det mørke indtryk fik i første omgang tankerne til at flyve omkring en Grønlandsk Blisgås. Men størrelsen, næbbets farve og størrelse passede ikke rigtig en Grønlandsk Blisgås. Farven på næbbet lignede dog ikke helt de andre fugles mere leverpostejfarvede pinkish næb. På især de de yderste 50 procent af næbbet var den mere rødlig, hvilket var mest tydelig når solen var fremme. Det kunne dog også ses når solen forsvandt dog ikke lige så nemt. Undersiden var også ganske usædvanlig i det den var kulsort som en stor plamage. Jeg har aldrig før set en Blisgås med sådan en underside, selv om jeg har set mange typer med meget sort. Disse har dog altid været med mere lysere felter rundt omkring i det sorte.

Tak til James MacCallum og Ole Amstrup for input til denne mørke Blisgås.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Blisgås. Sammenlignet med de andre fugle giver den et meget mørkt indtryk. Hoved og hals var endnu mørkere end selve den mørke krop. Humble den 13. marts 2023.

Blisgås. På dette foto bemærkes hvor rødligt næbbet virker (var ikke orange) i forhold til de andre Blisgæs næbs farve. Farven på de normalt farvede Blisgæs kan næsten sammenlignes med farven på kroppen af en stor Flåt. Humble den 13. marts 2023.

Blisgås. Bemærk kontrasten mellem den mørke hals/hoved og kulsorte bug med den øvrige krop. Humble den 13. marts 2023.

Blisgås. Jeg antager det er inde for det meste ekstrem man kan se på bugen hos Blisgås. Humble den 13. marts 2023.

Blisgås. Desværre fløj den væk og jeg nåede kun ganske få skud af undersiden i flugt inden den forsvandt mod SØ. Men bemærk at den er komplet sort på hele bugen. Humble den 13. marts 2023.

Blisgås. Fuglen længst til højre foran med 2 sovende fugle i baggrunden hørte også til i den mørke ende hvad angår bugen. Den kunne dog slet ikke sammenlignes med den ekstreme fugl. Bemærk også at denne fugl giver ikke et generelt mørkt indtryk. Humble den 13. marts 2023.

Blisgås. Arten er meget variabel hvad angår især bugen. Humble den 13. marts 2023.

Kaspisk Måge 2k. Jeg nåede også at tjekke havnene inden turen gik hjem igen. Jeg måtte dog nøjes med den faste ungfugl. Bagenkop havn den 13. marts 2023.