HVOR MANGE HAR DER VÆRET ? DEN 4. MARTS 2023

Nu hvor årets to vinter måneder januar og februar er bag os er det måske på tide at lave et lille overblik over de Kaspiske Måger på Langeland fra denne periode. Samlet har jeg kun kunne finde 7 forskellige fugle. Aldersfordelingen har været AD: 1, 4k: 5 og 2k: 1. Ud af de 7 fugle er der kun dukket 3 nye op i 2023 mens resten er gamle kendinge fra tidligere år samt fra november 2022 (2k fuglen som på det tidspunkt var en 1k). Aldersfordelingen på de nye fugl i 2023 var AD: 1 og 4k: 2. Det fiskestop som der har været udøvet om vinteren og som jeg skrevet meget om de senere år viser sig at være en effektiv stopper for forekomsten på Langeland. Lidt underligt er næsten alle årets fugle gamle/tæt på at være udfarvede fugle. Tidligere var denne gruppe ret sjældne/fåtallige på denne årstid hvor det normalt var 1. vinter (2k) fugle der har domineret. Flere af de Langelandske fiskere har søgt om ophugningsstøtte hvilket sandsynligvis vil betyde at Kaspisk Måge fremover bliver en meget mere tilfældig gæst på Langeland da næsten al fiskeri så vil være væk for altid. Der vil måske kunne komme år hvor både udefra vil komme forbi de Langelandske havne hvis der bliver givet nogle dispensationer vedrørende de forskellige fiskekvoter og forekomsten så stiger disse år. Personligt er det lidt trist efter at have fulgt denne smukke måge intensivt igennem mere end et årti på Langeland, at opleve der snart ikke er flere fugle tilbage. På trods af nedgangen har det og er det fortsat spændende at følge en art så tæt og måske kunne vise nogle resultater omkring en art som ingen tidligere har haft kendskab til.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kutteren “Fru Nielsen” har igennem årene trukket 100vis af Kaspiske Måger med sig hjem til havnen. Spodsbjerg havn den 24. februar 2023.