Vejret var verdensklasse, sol, blå himmel og næsten vindstille… jeg tog mig derfor en runde på Langeland efter arbejde. Flere af de faste highlights var på plads. Ved Ristinge sås mellem 170 Mørkbuget Knortegæs 2 Sortbuget Knortegæs. På havet ved Tryggelev Nor svigtede de 2 faste Nordiske Lappedykkere heller ikke. Som noget nyt stod der 3 Nilgæs og slappede af i Tryggelev Nor, måske ikke lige den man havde håbet på, men trods alt de første jeg ser i år. Den faste 2k Kaspiske Måge i Bagenkop havn svigtede i dag, hvilket var første gang siden den ankom tilbage i november 2022. På den sydlige del var der rigtig mange Bramgæs og Blisgæs det blev til hhv. 5000 og 750 fugle. Ellers flere paukende Rørdrummer og lidt Sølvhejre. Ved Barager Nebbe kom dagens fugl for mig da jeg genfandt en 4k Kaspisk Måge som jeg har fulgt siden den ankom som 1k i efteråret 2020. På det seneste har den dog været noget ustabil, det var blot anden gang i år, sidste var nord for Spodsbjerg havn på engene den 14. januar 2023 og sidst den var i havnen var den 23. december 2022. Den stod som den eneste store måge meget langt ude på en sten og pudsede sig, men da den opdagede jeg stod og kiggede lettede den og kom forbi…. en høflig fugl der hilsner på en i felten, det er der flere sure gamle ornitter der kunne lære noget af. Så en perfekt afslutning på dagens fugletur.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Nilgæs. De første jeg ser i år. Tryggelev Nor den 2. marts 2023.
Kaspisk Måge 4k. Så var den atter på plads… den var savnet. Barager Nebbe den 2, marts 2023.
Kaspisk Måge 4k. Altid i godt humør og vil altid hilse. Barager Nebbe den 2. marts 2023.