Den 14. januar 2023 opdagede jeg sammen med Laila en ret svær Måge (i hvert fald for os) at bestemme i Bagenkop havn. Lige da man så den stå på afstand med det blotte øje mindede den måde den stod på samt jizzet om en Kaspisk Måge. Men da den kom i kikkerten samt tættere på lignede den mere noget Sølvmåge. Når den sammenlignes med den 5k Cactus der er i havnen og som jeg har kunne følge siden den ankom som 2k er der flere ligheder mellem dem. Det er dog er svære at sige at denne fugl er en sikker Cactus da det drejer sig om en adult fugl jeg ikke har haft mulighed for at følge igennem årene. Umiddelbart tror jeg der er hybrid i denne fugl, der er for meget Kaspisk Måge over den til at det kan være en ren Sølvmåge. Der kan være tale om backcross.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Måge sp. Benfarve, lang tibia, aflangt hoved, jizz og næb uden meget vinkel på undernæb gør at fuglen nok har nogle Kaspisk Måge gen i sig. Omvendt er benene påfaldende tykke, hovedet virker ret stort og det samme gør næbbet. Umiddelbart drejer det sig om en han, da det er en ret stor fugl. Bagenkop havn den 14. januar 2023.
Måge sp. Igen er jizzet meget som hos en stor han af Kaspisk Måge. Øjet er lyst (er det på omkring 10 procent af de Kaspiske Måger). Øjet minder dog samt den måde den kigger på mere om det man oplever hos Sølvmåge. Bagenkop havn den 14. januar 2023.
Måge sp. Bemærk de lange tunger og selv om det ikke er nemt at se på billedet, så har den på begge vinger en mindre sort streg på yderfanen af p4. I flugt ser den meget stor hovedet ud hvilket ikke matcher en Kaspisk Måge godt. Faktisk ligner den her mest en Sølvmåge. Bagenkop havn den 14. januar 2023.
Måge sp. På dette billede er jeg slet ikke sikker på man ville komme til at tænke på en hybrid, den ser her meget mere typisk Sølvmåge agtig ud. Bagenkop havn den 14. januar 2023.