Solen trak i mig som en magnet, så da jeg var færdig med dagens pligter var det bare med at komme ud og nyde det smukke vejr. Jeg prøvede lidt nye græsgange i landbrugslandet og da jeg ved Magleby gennemgik en stor flok Måger som hang efter en traktor var der atter gevinst…En rigtig fin og meget vokal 1k Kaspisk Måge viste sig fint frem. På vejen hjem lavede jeg lidt lokalbirding og havde en Fjeldvåge ved Vejlen på Tåsinge. Det var desværre ikke til at afgøre om det var den samme som jeg så for nogle dage siden.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
“Farmerbirding”. Årets ord samt nye disciplin inden for birding er i spil. Magleby den 8. december 2022.
Kaspisk Måge 1k. Dagens fugl var en af de smukkere ungfugle. Magleby den 8 december 2022.
Kaspisk Måge 1k. Den var total koncentreret når den hang bag traktoren. Magleby den 8. december 2022.
Kaspisk Måge 1k. Bemærk at hånden virker ret mørk i denne vinkel, men den havde et fint lyst vindue. Magleby den 8. december 2022.
Kaspisk Måge 1k. Der blev kigget godt efter friske regnorme. Magleby den 8. december 2022.
Kaspisk Måge 1k. Gefundenes Fressen. Magleby den 8. december 2022.
Kaspisk Måge 1k. Ikke den største fugl, så sandsynligvis en hun. Magleby den 8. december 2022.
Musvåge(r). I træerne omkring marken var der samlet sig en mindre flok Musvåger. De var meget vokale og de fik konstant mågerne til at flytte sig når de tog en runde ind efter orm. Magleby den 8. december 2022.