FORTSAT KLASSISKE FORÅRSFUGLE INDEN SNEEN SKAL KOMME I MORGEN DEN 6. DECEMBER 2022.

Jeg startede tidligt på arbejde i dag, hvilket også betød jeg kunne holde tidligt fri og derved nå nogle gode lyse timer på Langeland. Jeg tjekkede mange steder og kunne bla. se en flok på 40 Tornirisker ved Heden og i samme område hørtes og sås flere Sanglærker og i løbet af dagen sås også Stær. Mens jeg kiggede på disse fugle kunne jeg høre i radioen at vinteren ville bringe en del sne i morgen. Håber disse klassiske forårsfugle som egentlig burde være trukket væk klare de kommende dage. Lidt Kaspiske Måger kom der selvfølgelig også i notesbogen. Den faste 1k i Bagenkop havn kunne jeg ikke lige genfinde i første omgang, men den blev senere genfundet en km SØ for havnen på en mark sammen med en mindre bande store måger. Jeg fik også presset en ny Kaspisk Måge ud af det da jeg fandt en 3k fugl som rastede i Nørreballe Nor.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 1k. Den faste fugl fra Bagenkop havn havde forladt havnen, men kunne genfindes en km SØ for havnen. Bagenkop den 6. december 2022.

Kaspisk Måge 3k. En pænt stor fugl holdte en pause i Noret. Nørreballe Nor den 6. december 2022.