ENDELIG EN KASPISK MÅGE I BAGENKOP HAVN DEN 22. NOVEMBER 2022.

En lidt uventet fridag blev brugt på en tur til Bagenkop havn for at kigge lidt måger igennem. Efter nogle minutter var der endelig en Kaspisk Måge og det var endda en 1k som der bare ikke har været mange af de seneste uger. Pludselig fik jeg selskab af en fotograf og jeg fik vist ham den Kaspiske Måge som var ny art for ham, så det var dagens gode gerning !. Jeg fik aflæst to farvemærkede Sølvmåger som begge stammede fra Lemkenhafener Warder på halvøen Fehmarn. Den ene var godt 7.5 år gammel mens den anden var født i 2022.  Desværre kom der en front ind med regn og efter nogle timer med det vejr opgav jeg den sydlige del. På vejen hjem var jeg forbi Spodsbjerg havn uden nogen Kaspiske Måger, jeg genfandt dog den nye faste 3k Kaspiske Måge oppe ved Løkkeby enge.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 1k. Dagens ungfugl var en ret stor og kraftig fugl og formentlig derfor en han. Bagenkop havn den 22. november 2022.

Kaspisk Måge 1k. Det var en var aggressiv fugl, som her ses i truepositur. Bagenkop havn den 22. november 2022.

Kaspisk Måge 1k. Det var en helt igennem typisk fugl som også kaldte som den skulle. Bagenkop havn den 22. november 2022.